Vinderen Bruno lader ikke datteren vinde i UNO

I Uniteds egen podcast lukker Bruno Fernandes lytterne ind i den ekstreme vindermentalitet, han løber rundt med.

For nogle uger siden fik vi Bruno Fernandes’ vindergen at se, da han råbte af Victor Lindelöf efter et indkasseret mål. Den portugisiske midtbanespiller fortæller til UTD Podcast, at hans datter også mærker, at han virkelig ikke kan lide at tabe.

– For to dage siden spillede jeg UNO med min datter, og nogle gange skal man bare lade dem vinde. Men i løbet af spillet smider hun to ‘+4’-kort på, så jeg skal trække otte kort op. Men så fik jeg alle min kort ned, ‘bang, bang, bang’ og endte med at vinde spillet, siger han.

Fernandes fortæller videre, at datteren er tre år gammel, og at konen kiggede på ham og sagde: “Du ændrer dig aldrig.”

Den kreative midtbanespiller peger på, at han er opdraget i en familie, hvor onkler, fætre og kusiner hele tiden snød, når der blev spillet spil, så han lærte at gøre det samme, hvis han skulle have en chance for at vinde.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

WBA-kampen rykkes til 21-kamp

Næste artikel

Telles testet positiv for corona - igen

ANNONCE