Wayne Rooney bliver engelsk anfører

Wayne Rooney følger nu sin rolle som Manchester United-anfører op med en tilsvarende rolle på det engelske landshold.

Den engelske landstræner Roy Hodgson bekendtgjorde på et pressemøde torsdag middag, at han har udvalgt Wayne Rooney som den nye anfører på det engelske landshold.

28-årige Rooney blev tidligere på sommeren udnævnt som anfører i Manchester United og skal altså nu også efterfølge Steven Gerrard som anfører for England.

– Jeg har tænkt meget over det, men Wayne er det åbenlyse valg. 

– Han fortjener det. Hans dedikation til sagen og hans erfaring. Han har været anfører for England tidligere, og han har det samme ansvar i Manchester United, siger Roy Hodgson. 

England møder i næste måned Norge og Schweiz. Det er landsholdets første kampe siden VM, hvor man blev sendt ud med et brag af gruppespillet. 

Forrige artikel

Avis: Rojo tvivlsom mod Burnley

Næste artikel

Zaha retur til Crystal Palace

ANNONCE