Welbeck når ikke Fulham-kampen

Til gengæld er Ferdinand, Vidic og van Persie alle klar til morgendagens opgør.

På dagens pressemøde kunne David Moyes komme med gode nyheder. Således står han med en næsten skadesfri trup, inden turen i morgen går til det sydvestlige London.

Og Moyes er da også meget glad for truppens forfatning. Både Rio Ferdinand og Nemanja Vidic fik alle 90 minutter i tirsdagskampen, hvilket United-træneren var meget tilfreds med.

– Jeg synes de begge er meget tæt på deres bedste form. Det viste de i midtugen, hvor de stod over for Premier League-modstand. De spillede begge 90 minutter, så jeg kan ikke se nogen grund til, at de ikke skulle være klar til at blive valgt eller involveret.

Dinosaur-metoder?

United-manageren kunne også fortælle, at van Persie har trænet med hele ugen og derfor når kampen, efter han sad over i midtugen. Kun Welbeck må derfor blive hjemme i morgen, da et problem med væske i knæet stadig driller.

– Han (Welbeck red.) har dog trænet i et par dage denne uge, så han er bestemt ved at komme meget tættere på kampform, men han vil ikke rejse til Fulham denne weekend.

Med Darren Fletcher tilbage mod form igen, er det altså tæt på, at de røde djævle står med en helt skadesfri trup. Og selvom Moyes i sommers blev kritiseret for sine mere fysiske træningsmetoder, kunne noget tyde på, at de virker.

Kampen mod Fulham sparkes i gang i morgen kl. 16.00

Forrige artikel

Junior Beckham træner med i United

Næste artikel

Moyes: Chicharito har fundet sig selv

ANNONCE