Ashley Young har de seneste uger fundet formen, og været en vigtig del af Uniteds offensive spil. Danny Welbeck har ikke spillet den store rolle de sidste par uger, men var forventet at skulle starte inde i kampen mod Newcastle på Boxing Day.
Ingen af spillerne var dog med i kampen, men Sir Alex kunne i dag fortælle at han forventer at have begge til rådighed i morgen når W.B.A. gæster Old Trafford.
– Vi håber at Young vil være klar, og Danny Welbeck burde være klar. Han blev syg tirsdag nat, men jeg mener han bør være okay nu. Det betyder da at vi har et par friske folk tilbage. Vi må vurdere resten i dag og se på træthed efter onsdagens kamp, siger Ferguson på dagens pressemøde.
Fergie henviser til, at onsdagens sejr mod Newcastle tog hårdt på kræfterne på spillerne. Den meget tunge og regnvåde bane tærede på kræfterne.
– Jeg kan ikke give en opdatering på skaderne, da det kun er to dage siden vi spillede i onsdags. Der er lidt småting, da det var en blød og trættende bane. Vi må se nærmere på spillerne, og specielt Giggs og Scholes med den alder de er i, banen tærede ekstra på deres kræfter, sagde Ferguson.
Wayne Rooney er ikke til rådighed i morgen, mens Kagawa forventes igen at være til rådighed for Fergie.