Welbeck: Overvejede United-exit i ét år

Danny Welbeck havde store overvejelser før han traf valget om at forlade United til fordel for Arsenal.

Danny Welbeck er født og opvokset omkring Manchester, så det stak i hjertet på mange fans at se den engelske landsholdsangriber forlade Old Trafford kort før transferdeadline.

Aftalen med Radamel Falcao var kortet, som fik hele kabalen til at gå op. Men for Welbeck var det alt andet end en forhastet beslutning at forlade barndomsklubben.

– Når du har været i en klub så længe og begynder at overveje en frisk start, så er det noget, du tænker over i en længere periode. I omkring et års tid vejede jeg for og imod. På daværende tidspunkt spillede jeg på kanten i en 442, og det er ikke en position, hvorfra jeg kan sætte mit aftryk på kampen. Det er heller ikke til holdets bedste, det er det når jeg spiller min foretrukne position som spids.

– Selvom jeg grublede over fremtiden, gav jeg altid 100 procent til træning. Sådan er jeg, og det vil aldrig ændre sig.  Jeg havde mine overvejelser, da chancen for at skifte til Arsenal kom. Selvom det var på deadlinedagen var jeg egentlig ganske rolig omkring det hele. Jeg var med landsholdet og sad på værelset sammen med Jordan Henderson og slappede af, ventede på det opkald der måske ville komme.

– Hver gang vi var samlet til frokost og aftensmad, prikkede Jake Wilshere mig på skulderen og spurgte til om det hele var gået i orden. Jeg vidste, at United og Arsenal var i dialog, men jeg var ikke klar over, om det hele kunne nå at falde på plads. Da aftenen var omme føltes det godt at have det hele på plads, siger Welbeck i et interview med Arsenals hjemmeside.

Welbeck står i næste kampe over for barndomsklubben, når United gæster Emirates 22. november.

Forrige artikel

Mata: Jeg vil gribe alle muligheder

Næste artikel

Fire forsvarsspillere rygtes til

ANNONCE