Welbeck sendte United ud

Det var ikke specielt godt at se Danny Welbeck tilbage på Old Trafford. Han udnyttede et forsvarskoks til at score sejrsmålet til 2-1, og dermed er Manchester United ude af FA Cuppen.

Kampen var knap sparket i gang før Alexis Sanchez på karakteristisk facon trak ind i banen, og sparkede på kassen. Smalling kom imellem, men det var en tidlig advarsel for hjemmeholdet. United svarede igen med et massivt pres det næste kvarter. Marouane Fellaini blev sendt afsted dybt, men den store belgier fik ikke omsat til mål.

Belgieren blev igen sendt dybt kort efter af Angel Di Maria, og her viste han, hvorfor han henviste bl.a. Radamel Falcao og Juan Mata til bænken. God nedtagning, frispilning til Ashley Young, men kantspilleren var ude af balance ved afslutningen. 

En god periode af Manchester United stoppede dog brat. Chamberlain gled igennem flere United-forsvarer, spillede Monreal fri, og den spanske back havde oceaner af tid til at sende den forbi sin landsmand i United-målet. 1-0 til Arsenal efter 26 minutters spil. 

Hjemmeholdet svarede hurtigt igen. Det efterfølgende angreb fik Angel Di Maria plads på kanten, og imens alle kiggede Fellainis vej i feltet, sendte argentineren den perfekt ind i Rooneys bane. 1-1 på et super hovedstød af kaptajnen. 

Derfra delte mandskaberne boldfordeling uden at komme til de store chancer. Di Maria fik to gode muligheder kort før pausen, men det blev ved stillingen 1-1 ved pausefløjt. 

Louis van Gaal ændrede på to positioner i pausen. Michael Carrick og Phil Jones blev skiftet ind for Ander Herrera og Luke Shaw. De fortsatte altså med Fellaini bag Rooney i noget nært 4-4-2. 

En sløv start på anden halvleg for værterne blev afløst af en kæmpe chance til Angel Di Maria. Den sparkede han dog forbi, og dernæst fulgte det rene mareridt. 

Målsparket landede ufarligt hos Phil Jones, der forsøgte at tage den ned. Den endte i fødderne på Antonio Valencia, der ville sende den tilbage til David de Gea. Her kom Danny Welbeck imellem og sendte den i et tomt net til 2-1 til Arsenal. 

Manchester United blev altså tvunget til at komme tilbage endnu engang. Det kom de næste kort efter, da Chris Smalling fik muligheden ved en standardsituation.

Den sidste udskiftning for Manchester United faldt efter 72 minutter, og det var Adnan Januzaj, der fik chancen til gengæld for Marcos Rojo. 

David de Gea var prisgivet på målet til 2-1. Det var han i virkeligheden også, da Alexis Sanchez fandt Santi Cazorla i feltet til en helflugter mod mål. Keeperen diskede dog op med en verdensklasseredning som så mange gange før denne sæson. 

Med et kvarter igen fik Angel Di Maria første et gult kort for film, og det kogte kantspilleren så meget over af, at han let rykkede i dommerens trøje. Det kostede et direkte rødt kort, og United var reduceret til ti mand. 

Manchester United kom ikke ret tæt på at udligne mod slutningen. Tættest kom de, da Adnan Januzaj forsøgte at filme sig til et straffespark. Det blev han dog straffet for med en advarsel. 
 

Forrige artikel

Startopstillingen mod Arsenal

Næste artikel

Wenger: Vi fortjente sejren

ANNONCE