Welbeck vil bevise sit værd som angriber

Danny Welbeck forklarer sit skifte til Arsenal med, at han vil spille som targetmand – ikke kantspiller.

Den tidligere Manchester United-angriber er sikker på, at han kan blive Arsenals foretrukne frontmand. Og netop muligheden for fast spilletid som angriber, var det der lokkede Welbeck til London-klubben. 

– Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne vil spille centralt, så når jeg får chancen, vil jeg vise, hvad jeg kan, udtaler Welbeck til The Guardian. 

– Førhen plejede jeg ikke at spille særlig meget som angriber, og jeg skulle koncentrere mig om for meget defensivt arbejde. 

Tror på egne evner 
Den 23-årige englænder scorede to mål for landsholdet mod Schweiz forleden, og han er sikker på, at han kan forbedre sin målrekord, hvis han får regelmæssig spilletid. 

– Folk kan sige, hvad de vil. Men jeg ved, at så snart jeg får chancen oppe foran, så leverer jeg, udtaler Arsenals nye angriber. 

Til trods for at Danny Welbeck nu er en del af “The Gunners”, så har den livslange United-fan ikke sluppet sin gamle klub. Således blev han fanget i Englands landsholdslejr med en Manchester United-toilettaske. 

 

Forrige artikel

Giggs: United ændrer sig aldrig

Næste artikel

Falcao jagter guldet

ANNONCE