Wenger åbner for RVP-salg

Arsene Wenger slækker nu på sit standpunkt i forhold til Robin van Persie. Der er mulighed for et salg, antyder Arsenals franske manager.

I denne uge kom det overraskende frem, at Manchester United har budt et sted mellem 10-15 millioner pund for Robin van Persie, som har meddelt Arsenal, at han vil væk fra klubben. Et bud som imidlertid straks blev fejet af bordet hos The Gunners.

Her har manager Arsene Wenger tidligere slået fast, at van Persie må fuldføre det sidste år af sin kontrakt, men nu lyder der andre toner.

– Robin van Persie er en verdensklasseangriber, og vores prioritet er stadigr at beholde ham. Men i sidste ende må vi træffe en beslutning udfra, hvad der er bedst for klubben, siger Wenger ifølge engelske medier.

Manchester City og Juventus har ligeledes budt på Premier League-topscoreren.

Forrige artikel

Tyrkere forhandler med Berbatov

Næste artikel

Avis: Lucas er en 'done deal'

ANNONCE