West Ham forhandler stadig med Fletcher

Sam Allardyce bekræfter, at man stadig arbejder på at lande en aftale med Darren Fletcher.

Darren Fletcher har fået løbepas af Manchester United, men uenigheder om en fratrædelsesordning forhindrer i øjeblikket et skifte væk fra Old Trafford. 

West Ham har dog langt fra opgivet at hente den 30-årige midtbanespiller, selvom transfervinduet lukker inden længe. 

– Det er stadig en mulighed. Den er ikke død endnu, men det er langt fra sikkert, siger Sam Allardyce, manager i West Ham, til The Express. 

Ifølge flere medier kræver Fletcher at blive økonomisk kompenseret af United i forbindelse med et skifte, da han stadig har et halvt år tilbage af sin kontrakt. 

Et krav, som United dog pure har afvist. 

Sam Allardyce indrømmer, at forløbet har været frustrerende for London-klubben, men at man klarer sig, hvis skiftet ender med at falde igennem. 

– Det er altid frustrerende i dette vindue, men man skal være tålmodig, og så sker der det, der sker.

– Det er ikke sådan, at vi er desperate, men vi vil gerne have en kvalitetsspiller som Darren, hvis det på nogen måde er muligt. Men hvis det ikke sker, står vi ikke i en situation, hvor vi desperat har brug for nye spillere. Vi har en fantastisk trup, og vi ønsker at styrke den, hvis det er muligt, forklarer Allardyce. 

Darren Fletcher fik debut for United i 2003 og har siden dag spillet 342 kampe for klubben. 

Forrige artikel

United truer fans med karantæne

Næste artikel

Falmet United-talent til Lazio

ANNONCE