Spillere som Wayne Rooney, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo vil fortsætte med at presse spillerlønningerne op i de kommende år. Det betyder dog samtidig, at andre spillere må finde sig i langt mindre lønstigninger.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Sådan lyder det fra Manchester Uniteds adm. direktør, Ed Woodward.
– Når man kigger på spillerlønningerne, er vi vidner til en form for inflation. Men vi ser også, især i Premier League, at spillerlønningerne ikke accellererer på samme måde som tidligere, siger Woodward ifølge Espn og uddyber.
– Jeg tror, det er pga. Financial Fair Play-reglerne, der er blevet indført i Premier League. Men når man ser på toplønningerne, på topholdene i Europa og på topspillerne, så oplever vi inflation. Det er en blanding af de to ting, og det tror jeg, vi vil se en øget tendens til de næste tre til fem år, forklarer Woodward.
The Sun skriver i dag, at United er klar til at forgylde Rooney med en ny megakontrakt på 52 mio. pund, hvis han forlænger med klubben.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her