Wright til United: Spil på kontra, så slår I Arsenal

Ian Wright mener, at Leicester lagde en plan for, hvordan man slår Arsenal, og opfordrer Manchester United til at gøre det samme i næste weekend.

Ifølge Ian Wright har Leicester lagt en præcis plan for, hvordan man slår Arsenal, og Arsenals tidligere stjerneangriber opfordrer Manchester United til at gøre præcis det samme som ulvene fra Leicester, når de møder Arsenal i næste weekend.

Her snakker Wright hovedsageligt om Leicesters kontrastil, hvor man til sidst satte dødsstødet ind på netop et kontraangreb i kampens slutfase, da Jamie Vardy scorede sejrsmålet til 1-0. Wright frygter, at United kan gøre præcis det samme.

– Manchester United er også et hold, der kommer til at kunne spille på kontra, og de har endnu bedre spillere til det end Leicester. Man skal kunne spille hurtigt igennem Arsenal og ramme dem på kontra, så er de sårbare, siger Wright.

Wright fortæller samtidig, at han var meget frustreret over gårsdagens kamp, hvor han kritiserede Leicester for at stå meget dybt, ikke skabte chancer selv, og blot ledte efter fejl i Arsenals opspil, der kunne føre til kontrachancer. Mikel Arteta fortalte det samme efter kampen.

– De (Leicester, red.) havde ti mand bag bolden, og specielt i anden halvleg angreb de ikke, de ventede bare på, at vi lavede fejl, sagde Arsenal-træneren efter kampen.

Arsenal og Manchester United møder hinanden i den kommende weekend, men inden da gælder det RB Leipzig på onsdag i Champions League for Manchester United.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Marco van Basten: Donny skulle have signet med en anden klub

Næste artikel

U18: Debutant garnede to gange mod Derby

Relaterede artikler
Total
0
Share