Ashley Young måtte i går lade sig udskifte, da Citys Zabaleta med en hård tackling fik sendt kantspilleren i græsset. Young har fået en ankelskade, der formentlig holder ham ude i en uges tid.
– Vi har seks dage til Stoke-kampen, Ashley er muligvis ude af den kamp. Det er måske ikke så alvorlig en skade, men jeg tror han går glip af søndagens kamp, sagde Ferguson efter gårsdagens derby.
Først frygtede United, at den engelske landsholdsspiller havde fået en alvorlig ankelskade, men problemerne skulle altså ikke være så alvorlige som først antaget. Ashley Young har i denne sæson blot spillet 23 kampe for United.