Karakterbogen: Dagens mand i skysovs var dansk

United måtte torsdag aften slide og slæbe for at sikre tre point i Tjekkiet. Sejren kan tilskrives en række fornuftige præstationer i anden halvleg, men der er flere i den anden ende også. Læs vores karakterbog efter opgøret her.

(Zohaib Alam – MUFC/Manchester United via Getty Images)

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

En spiller skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter.

André Onana – 3

En mand, der startede sæsonen på fornemmeste vis, er ved at vise de samme sygdomstegn, som vi så sidste sæson. Individuelle fejl. Han er groft sagt ene og alene skyld i hjemmebaneholdets scoring, imens han startede kampen usikkert i luftspillet. Karakteren kunne meget vel have været lavere, havde vi mødt et hold med mere kvalitet.

Noussair Mazraoui – 6

Fortsat Uniteds måske mest pålidelige spiller denne sæson. I dag er ikke det bedste, vi har set, men man er stadig tryg, når marokkaneren behandler bolden.

Matthijs de Ligt – 6

Endnu en spiller, vi kan regne med. Han er ikke specielt sexet eller iøjefaldende i sit spil, men han er bundsolid. I dag bruger han efter min mening for meget tid på at spille sidelæns og tilbage.

Lisandro Martinez – 5

Udmærket kamp af argentineren, der dog som sædvanligt har sine små udfald i løbet af kampen. Jeg savnede mere offensivt, da jeg ved, han har kompetencerne.

Diogo Dalot (ud 81′)- 4

Heller ikke i sin fortrukne side, kan portugiseren finde rytmen. Alt andet lige ligner han en mand, der får det svært i Amorims system. Jeg tæller flere negative sekvenser i kampen end postive.

Bruno Fernandes – 6

Kaptajnen får i den grad løftet sit niveau sidst i kampen efter en undervældende første halvleg. Vi ved, han arbejder hårdt, men jeg forventer af ham, at han kan levere offensivt igennem hele kampen. Selvom han noterer en assist, er det altså ikke nok til at trække ham længere op på skalaen. Personligt synes jeg ikke, Bruno passer ind i den startende midtbanekonstellation.

Casemiro (ud 81′) – 5

Bærer et stort ansvar for den elendige første halvleg, hvor midtbanen ingenlunde formår at fastholde bolden. Det blev tydeligt til sidst, at vi med flere boldspillende profiler kan vinde overtaget. Dog har brasilianeren et par udmærket aktioner gennem kampen.

Tyrell Malacia (ud 61′) – 5

Spiller en meget anonym kamp med få højde- eller lavpunkter. Jeg synes stadig, han ser en smule tung ud, men lider i første halvleg af at skulle kombinere med en tarvelig version af Rashford.

Amad Diallo – 7

Karakteren er udelukkende reddet hjem i anden halvleg, hvor han endnu engang formår at være Uniteds farligste mand offensivt, når det kommer til at skabe chancer. I første halvleg lider han under en dysfunktionel midtbane.

Joshua Zirkzee (ud 61′) – 4

Spiller en undervældende kamp, hvor han flere gange mister bolden eller behandler den dårligt. I aften var ikke første gang, jeg betvivlede denne signing…

Marcus Rashford (ud 56′) – 2

Av, hvor gør det ondt at se Rashford spille, som han gør i dag. Fejlene vælter ned i første halvleg, og den manglende arbejdsvilje skriger til himlen. Jeg håber, englænderen får sig en pause snart.

Indskiftere

Rasmus Højlund (ind 56′) – 8

Bliver kampens spiller med sine to mål, der meget vel kunne have været tre. Især ved målet til 2-1 viser han sin klasse med en flot teknik og et tørt spark. Danskeren er nu delt topscorer i turneringen, og hatten af for det.

Mason Mount (ind 61′) – 6

Ville have fået en højere karakter, hvis ikke det var fordi, at han brændte to store chancer. Når det er sagt, var han med til vende kampen i Uniteds favør, og det bør anerkendes.

Antony (ind 61′) – 6

Gjorde et fint indhop, hvor han fandt sig nogenlunde til rette med Amad på højreflanken. Lille pil op, men ikke mere end det.

Manuel Ugarte UB

Alejandro Garnacho UB

Rúben Amorim – 6

Man kan mene, hvad man vil om de mange rotationer. Faktum er, at han gav en masse spillere chancen i dag, og da de underpræsterede, blev kampen lukket med en række fornuftige udskiftninger. Min største anke er dog første halvleg, hvor jeg især synes midtbanen var kritisabel.

Afgiv selv dine stemmer i læsernes karakterbog her.

 

 

 

 

 

 

1 comment
  1. Meget fin karakter uddeling idag, samt seriøse spilleranalyser på hver enkelt spiller som jeg er meget enig i langt hen af vejen.

    Er dog en smule uenig i Amad skal have et 7 tal efter den uforløste præstation igen idag, der er optræk til noget spændende hver gang Amad udfordre direkte, men han vælger for ofte den forkerte løsning og så ender udfordringen eller driblingen uden slutprodukt…desværre, Højlunds “tap in” er lidt heldig fordi Amad vælger at sparke selv fra en spids vinkel istedet for at spille Højlund god i en fri position, hvilket kunne have gentaget lidt senere hvor Højlund i en fri position måske kunne have fået et hattrick under bæltet…

    Amad skal ligesom Garnacho lære at finde sine holdkammerater i de gode og ofte frie positioner hvor chancen bliver endnu større for at score mål.

    Onana trænger til en pause….han er åbenlyst rystende nervøs efter sine seneste drop….

    Rashford har altid været en af mine favoritter, men uha da da hvor spiller han skidt efterhånden…Amorim har givet ham nok chancer nu, han må en tur på bænken og tænke lidt over hvorfor han ikke præsentere når han spiller, måske er tiden kommet til en luftforandring, en ny klub, et nyt land, en ny begyndelse…håber det bedste for Rashford

    Højlund klart MOTM på de 30+ minuttet…mere af det tak

    GGMU

Comments are closed.

Previous Article

Højlund efter at have kopieret Martial: »Jeg har set Bruno gøre det før«

Next Article

Amorim: »To indskiftere gjorde forskellen«

ANNONCE