Jeg tror at Uniteds sæson afhænger meget af morgendagens resultat. Sejr vil være lig med 4.plads i ligaen, mens nederlag vil betyde farvel til næste sæsons CL. Sådan ser jeg det, og vil her begrunde min holdning.
I morgen spiller United en af sæsonens vigtigste kampe. Måske lyder det ikke så skide eksotisk, med en semifinale hjemme på Old Trafford en onsdag aften i januar mod Sunderland. Slet ikke når man tænker på det bare er i Capital One Cuppen.
Sådan tænker de fleste United-fans nok. Den generelle opfattelse er, at det er langt vigtigere at få 4.pladsen i ligaen og så kan den lille ligegyldige pokalturnering sejle sin egen sø. En opfattelse jeg langt fra er enig i.
Jo, vi kan hurtigt blive enige om, at det er særdeles vigtigt at få fingre i den fjerdeplads i Premier League, så vi også næste sæson kan spille med i det fineste selskab af dem alle. Men derfor er kampen i morgen mod Sunderland stadig enormt vigtig.
Hvorfor? Ganske enkelt fordi hele Manchester United lige pt er nede i en bølgedal og skriger efter en succesoplevelse og for at få et boost. Spillerne har brug for det, Moyes har brug for det og ja, vi fans har bestemt også brug for det.
En finale er en finale, og så er det hamrende ligegyldigt om det er i Capital One Cuppen, FA Cuppen, Chmapions League eller hvad det er. Udsigten til at gå ind på Wembley, spille en finale, og forhåbentlig kunne løfte pokalen efter 90 minutters spil, vil uden tvivl give United et kæmpe løft.
Et løft hele klubben har så meget brug for. Og forhåbentlig vil en billet til finalen give holdet det rygstød der er nødvendigt, for at give lidt selvtillid og gejst. Noget vi også kan bruge i vores kamp for den 4.plads i ligaen.
Derfor hænger morgendagens kamp og resten af sæsonen ganske godt sammen i min optik. Når vi i finalen – som vi så forhåbentlig også kan vinde mod City – så napper vi sku også den 4.plads er jeg sikker på. Omvendt tror jeg også, at fejler vi i morgen mod Sunderland, så er der ikke Champions League på Old Traffords græstæppe næste sæson.
Det er ikke en holdning jeg har blot fordi det pt ligner eneste og bedste mulighed for metal i denne sæson. Jeg har altid ment, at står man i en semifinale, så bør man da gå 100% efter at snuppe finale-billetten og så derefter tage sejren.
At det så er i den lille pokalturnering er bedøvende ligegyldigt. Se på tidligere vindere, og se hvordan stemningen løftes markant, af at der er finale og eventuelt triumf at fejre. Det kender vi da også selv, uanset hvilket niveau man ellers spiller på. Sejre og titler giver altid et boost og masser af selvtillid.
Vi har i flere år alligevel ikke brugt Liga Cuppen til det vi burde. I hvert fald i min optik. Jeg savner de dage, hvor vi kastede en håndfuld unge gutter på banen, og fik lov at se dem an mod bedre modstandere end på u21-niveau. Men det har vi bare ikke gjort i nogle år efterhånden.
Derfor er min pointe. Gem den negativitet væk, og lad os starte i morgen med at tage første skridt hen mod et godt forår. Succes avler succes, og vi har brug for det løft en tur til Wembley vil give os, i jagten på 4.pladsen i ligaen.