Kommentar: Her gik det galt for ten Hag i United

Erik ten Hag er fortid i Manchester United. Det så godt ud i Eriks første sæson, men siden da, gik det én vej. Nedad. Jeg har kigget på Eriks tid i Manchester United og de kampe, vi har spillet med ham som manager og fundet de sammenlagt seks kampe og situationer, hvor jeg synes det gik galt for Erik ten Hag i Manchester United.

(Photo by Serhat Cagdas/Anadolu via Getty Images)

Dette er en kommentar. Den er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning. 

Efter en rædderlig sæson i 2021/22, var det forfriskende at få Erik ten Hag ved roret med løftet: Her kommer der en træner, der får tid og penge til at redde en sovende kæmpe. Erik ten Hag kom fra en voldsom succes i Ajax med titler til højre og venstre. Havde det ikke været for Lucas Moura, havde han også ført Ajax til en Champions League-finale i 2019. En frembrusende herre, der som ung var på nationalt tv i Holland og drøftede fodbold med Johan Cruyff. Han skulle ændre kulturen i Manchester United og gøre os til titelvindere igen.

Han var klar på at vælte Klopp og Guardiola af pinden. Hans famøse ”Eras come to an end” tydeliggjorde netop den plan. Sådan blev det aldrig for ten Hag. Jeg har kigget på både kampe og situationer i ten Hags tid i Manchester United, hvor det går galt for ham. Jeg giver mine forklaringer på, hvorfor det lige netop, er de kampe og situationer, der er afgørende.

Liverpool 7 – 0 Manchester United (5. marts 2023)

Mit første store røde flag ved Erik ten Hag kom på den værste søndag aften, jeg kan huske som Manchester United-fan. Vi havde også tabt 4-0 til Brentford før på sæsonen, men det var hans anden kamp, og det blev bedre efter, så den stikker ikke ligeså meget som denne.

Manchester United var inde i en rigtig god periode forinden denne kamp mod Liverpool og oddsene for en United-sejr på Anfield var lavere, end de længe havde været. Modsat var Liverpool ikke specielt godt kørende, så forventningerne var, ikke tårnhøje, men højere end de sidste mange besøg på Anfield.

Først og fremmest er det en skændsel at tabe 0-7 til Liverpool. Det skal ALDRIG ske. Uanset, hvordan situationen måtte se ud. Dernæst vil jeg gerne forsvare ten Hag og Manchester United en smule, for første halvleg var faktisk god. Liverpool var ikke specielt farlige og United havde nogenlunde styr på det.

Gakpo scorede kort inden pausen, og det vendte ellers op og ned på tingene. Liverpool scorede på alt, de havde resten af kampen. De havde SEKS såkaldte ”store chancer” og otte skud på mål, men scorede syv mål. Liverpool var ultra kyniske den aften.

Imago

Screenshot fra FOTMOB

Resultatet er et problem i sig selv, men mentaliteten er mit allerstørste problem. Spillerne hang med hovedet, da de kom ud til anden halvleg og så livløse ud. Hvor var gejsten? Forhåbentlig havde ten Hag stået i omklædningsrummet og motiveret sine spillere. Det var der absolut ingen tegn på, at han havde. Den ene fejl efter den anden, var for mig et tydeligt signal om, at ten Hag ikke havde formået at ruske op i spillerne i halvlegen. Det lignede nogle spillere, der havde ingen ide om, hvad de skulle gøre, når der kom lidt modgang. Det skulle ikke være første gang, det blev et problem for ten Hag at sætte sit hold ordentligt op.

Sevilla 3 – 0 Manchester United (20. april 2023)

Den anden kamp, hvor jeg kigger tilbage og tænker: Hvad f***en sker der, Erik? Europa Leagues kvartfinale mod Sevilla, hvor United startede på Old Trafford. United kommer foran 2-0 efter 21. minutter, men en skade til Lisandro Martínez og to mærkelige selvmål sendte Sevilla på 2-2. Sevilla i denne periode var ikke noget specielt. Knockout-kampe er naturligvis altid noget for sig, men de havde en manager, der var hentet ind for at redde dem fra at rykke ud af La Liga. Det var altså ikke et Sevilla i topform. Nå. 2-2 på Old Trafford, selvom United skulle have vundet 4/5-0, ligesom mod Betis i runden forinden.

United havde også slået Barcelona ud, så forhåbningerne inden kampen var, at United igen skulle et smut til Spanien og gå videre i turneringen. Otte minutter, så var United bagud efter en David De Gea/Maguire-fejl. Så skete der det samme, som på Anfield. Holdet giver op. Sevilla dominerede resten af kampen og vandt 3-0. De Geas præstation var nok det, der overbeviste ten hag om, at der skulle en anden mand til. Det kommer jeg tilbage til.

Det var tredje gang på en 1,5 måneds tid, at spillerne gav op, da der kom en smule modgang. Et mentalt svagt hold. Der peger pilen på manageren. Hvad er det, der sker på træningsbanen eller i omklædningsrummet, siden spillerne ikke tror på det, når de kommer bagud? Fodbold er hverken vundet eller tabt efter otte minutter, men i denne situation føltes det som, at United havde tabt så snart, Sevilla scorede til 2-2 på Old Trafford.

Erik sagde efter kampen: ‘Vi var ikke gode nok. Vi levede ikke op til den standard, man forventer af et Manchester United-hold.” Det var det samme hold, der slog La Liga-vinderne fra Barcelona. Hvad er det, der gør, at man ikke kan vinde over på det tidspunkt La Ligas nr. 15? Der er efterhånden utallige kampe som denne under Erik ten Hag. Igen var det et spørgsmål om, hvor god ten Hag var til at motivere sine spillere til at give sig 115% for den klub, de repræsenterer!

Billedet under signalerer heller ikke spillere, der er klar på at give den gas. Det ligner spillere, der har kastet håndklædet i ringen og kigger dømmende rundt på Ramón Sánchez Pízjuán
Embed from Getty Images

Manchester United 2 – 3 Galatasaray (3. oktober 2023)

Endnu en europæisk kamp, hvor United blev den lille. Det har sand for dyden også været historien om ten Hags tid i Manchester United. Det har simpelthen ikke været godt nok i Europa.

Jeg har været efter mentaliteten ved spillerne og ten Hags mulige mangel på autoritet. I denne kamp, er mit røde flag ved ten Hag hans mangel på handling fra sidelinjen, som han ofte blev kritiseret for. Han gjorde ikke nok for at hjælpe sit mandskab. Casemiro fik et gult kort i første halvleg. Det er ingen overraskelse. Tendensen ved Casemiro er desværre bare, at han ikke helt kan holde sig fra de gule kort. Omend det i denne kamp, er Onana, der sætter Casemiro i en alvorlig situation, så skulle der have været sket noget fra bænken.

Nu var spørgsmålene ikke bare, om Erik ten Hag var god nok til at motivere sine spillere. men det var også, om han generelt var en god nok manager, når han ikke forstod at skifte ud i tide. Jeg kunne have valgt mange kampe, hvor ten Hag læser kampen forkert, men denne stod klarest for mig.
Embed from Getty Images

Manchester United 0 – 3 Tottenham (29. september 2024)

Jeg tænkte meget over, hvilken kamp, der skulle være den sidste, jeg valgte. Jeg kunne have valgt nærmest alle kampe det sidste års tid, men jeg skrev selv nedtakten til dette opgør, og jeg var rystet. Selv dagen efter. Jeg tænkte specielt over Liverpool-kampen i denne sæson. Crystal Palace i slutningen af sidste sæson. Eriks sidste kamp i søndags mod West Ham. 0-3’eren hjemme mod Bournemouth sidste sæson Der var mange kampe oppe at vende. Også sejre.

Da United mødte Tottenham for en måned siden, faldt korthuset fuldstændigt sammen. Bruno tabte hjernen. Ingen pressede. Ingen kunne ramme en medspiller. Der var absolut intet, der fungerede og ten Hag stod og kiggede på sidelinjen. Det strålede ud af ham, at han ikke vidste, hvad der skete. Hvis du som manager, ikke ved, hvad der sker, så er det på tide at forlade posten.

Han gav det røde kort til Bruno skylden. Han har ligeledes sagt, at han ikke tæller den kamp pga. det røde kort. Det er så virkelighedsfjernt, som noget kan blive. Bevares, det røde kort blev taget tilbage, men United blev kørt over af Spurs. Også inden Brunos røde kort.

Bruno fik også rødt kort i Porto fire dage senere. Det lugtede så langt væk af en spillertrup, der ikke stolede på sin manager længere. Spillertruppen kan man også skrive en meget lang artikel om, men nu er det ten Hag, jeg har valgt at kigge på. Sagen er den, at der har været alt for mange kampe som den mod Spurs, hvor holder falder fra hinanden og ligner hovedløse høns.

Den kamp blev sømmet i kisten fra mit perspektiv. Jeg har været ten Hag-in i lang tid, men efter den kamp, der ventede jeg blot på, at han ville blive afskediget.
Embed from Getty Images

Erik ten Hags (og ledelsens) behandling af David De Gea

De Gea er en Manchester United-legende i mine øjne. At Erik ten Hag pludselig ville af med DDG, fordi han ikke var god nok med fødderne, tror jeg var starten på truppens mistillid til ten Hag. Jeg har ikke været til møderne imellem ledelsen og ten Hag, men jeg tænker, det primært har været ten Hags ide at lade De Gea gå.

At lade så profileret en spiller forlade klubben uden så meget som en eller anden form for tak, er helt hen i vejret. Der er mange spansktalende i truppen og David De Gea har 100% været et bindeled mellem de spansktalende og de engelsktalende. Udover det, var han en fremragende målmand. Han har så mange gange været Uniteds redningsmand. Erstatningen, som ten Hag tydeligvis gerne ville have til klubben, var mildest talt elendig til at starte med. Jeg sætter det lidt på kanten, men i mine øjne, var han enemand om at sende United ud af Europa sidste sæson. Onana er kommet efter det, men man har bare ikke fået det, som man håbede, han ville bidrage med. Det har ikke fungeret med Onana endnu. Onana er endnu en af ten Hags fejlagtige transfers.

Derfor tænker jeg da også, at dele af, hvis ikke hele truppen har siddet og tænkt: Hvorfor var vores coach så ivrig efter at skifte målmand, når vi havde en voldsom dygtig og vellidt mand i forvejen?

Situationen med Ronaldo er også et perfekt eksempel på en trup, der nok sidder målløse tilbage og tænker: Hvad bilder han sig ind? Der hører jeg til dem, der holder med ten Hag. Det ændrer dog ikke på, at der er en masse små situationer, hvor truppen gradvist har mistet deres tro, lyst og tillid til ten Hag.Embed from Getty Images

Erik ten Hags transfers og fejllæsning af Premier League

Jeg kunne have skrevet en roman om de ting, jeg synes Erik ten Hag har gjort forkert, men for jeres skyld, koger jeg det ned til hans transfers og hans signalement af, hvordan man spiller fodbold i Premier League.

Erik ten Hag hentede for så mange penge, og hvis jeg tæller rigtigt, har ten Hag haft halvdelen af spillerne før. Der er ikke på den måde noget galt med at hente spillere, man kender, hvis man spørger mig. Problemet er, at det bliver en venneklub, hvor spilleren gjorde det godt nok før, men ikke er god nok til United. Jeg henter dig, fordi jeg kender dig. Antony lignede en divi filius i Ajax, men der var ingen i sommeren 2022, der bad om Antony. Han er muligvis den værste signing i Premier League-historien. Det gør ondt at sige, for han startede så godt i United.

De Ligt og Mazraoui har faktisk været gode nok, synes jeg. Malacia var jeg yderst tilfreds med, inden han blev væk i et år. Onana har taget et år om at komme op i omdrejninger. Ineos’ glas må have været fyldt. Erik ten Hag har med sine transfers signaleret, at hollandsk fodbold med Ajax er det samme som engelsk fodbold med en af de største klubber på kloden.

Man kan diskutere, hvor meget magt, ten Hag havde i sommerens transfervindue. Mon ikke han har bedt om de Ligt og Mazraoui? Der hvor jeg gerne vil hen er, at Ineos har kigget på ten Hag og har vurderet, at han er en mand, der ikke har styr på hvilke metoder og værktøjer, han skal bruge for at få United tilbage til toppen.

Han kunne snakke om planer og processer i pressen. Kritikken to år efter hans ansættelse gik stadig på, at United er et hold uden en spillestil. Hvordan spiller vi? Det burde være muligt at implementere på et professionelt fodboldhold på to sæsoner uanset, hvor mange skader man så måtte have.

Jeg kan ikke lide at rose hverken City eller Pep Guardiola, men det er da en klub med en klar spillestil. Der kan Guardiola sætte unge knægte ind, der fra dag ét, ved hvordan man skal spille. Det bliver trænet hele vejen ned igennem klubben.

Vi måtte til sidst indse, at ten Hag ikke ville komme nogen vegne, og så var det bedre at starte på ny, jo hurtigere, jo bedre.

Slutte på en positiv note

Selvom ten Hag ikke sluttede i United på en positiv facon, så vil jeg gerne gøre det.

Han vandt os to trofæer, og den ene af dem mod de andre fra byen. Jeg sad i 22/23 og tænkte, at han var manden, der ville gøre det. Han ville overgå Mourinho, van Gaal og Solskjaer. Erik ten Hag ville være ham, der bragte Manchester United tilbage.

Jeg var trist over at se, hvordan det ikke lykkedes ham, men sådan er det nu en gang. Han lykkedes ikke med det, han gerne ville. Hvad grunden er, ved jeg ikke- for han virker som en coach, der godt ved, hvordan fodbold skal spilles.

Vi må se, om Ruben Amorim, kan gøre det, ingen har kunnet siden SAF.

Jeg håber det inderligt.

Medie: Amorim medbringer sin egen stab

 

1 kommentar
  1. 100% enig, det kunne være mine egne følelser og tanker nedfældet på skrift her….bare flottere formuleret😅

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Medie: Amorim medbringer sin egen stab

Næste artikel

Sådan forventer vi, at United stiller op i aften

ANNONCE