Dette er en kommentar. Den fremstiller udelukkende skribentens egen holdning.
To ting kan være sande samtidig.
Manchester United har fejlet i at beholde et af de største akademitalenter på kloden.
Og Manchester United kan gøre ganske klogt i at lade JJ Gabriel smutte.
Lad mig forklare hvorfor.
Børnemessi
I den overståede U18-sæson fra sidste sæson var JJ Gabriel langt bedre end alle andre.
Han spillede mod 18-årige og 17-årige og startede selv sæsonen som bare 14-årig.
Alligevel blev han kåret til årets spiller i rækken og blev suverænt topscorer i en rolle, hvor han nåede at spille 9’er, 10’er, kant og sågar helt nede på den centrale midtbane.
Det førte til, at han allerede tidligt i sidste sæson var oppe og snuse til træningspas med seniorholdet, og bulletinerne fra Manchester lyder, at teknikeren imponerede og mere end rigeligt var i stand til at holde niveau.
Han var penslet ind til at komme i spil i aftenens kamp mod Brighton, men det kommer ikke til at ske, tilsyneladende.
Der er en stor risiko for, at dette er en tendens, der kan bekymre.
Er Manchester Uniteds akademi stadig et tilstrækkeligt fordelagtigt miljø for verdens største talenter til at udvikle sig?
Vi kommer senere ind på årsagerne til, at JJ Gabriel (og hans lejr …) sandsynligvis ikke selv har ren mel i posen, men når det kommer til træningspas og spillet på banen skulle han ifølge The Athletic altid have opført sig eksemplarisk, og der skulle ikke være så meget som en finger at sætte på hans attitude.
Læg det sammen med hans talent, som synes på niveau med noget af det største, der nogensinde er kommet ud af Carrington, så er det da bekymrende, at man tilsyneladende ikke kan strikke et miljø sammen, hvor han tror på, at han kan udvikle sig tilstrækkeligt.
Der er ingen tvivl om, at det vil være en stor sportslig nedtur, hvis Manchester United – som forventet – ikke lykkes med at få ham overtalt til at forlænge sin aftale, som udløber til sommer.
En problematisk far
Kilder fortæller til The Sun, at Joe O’Cearuill har været en sten i skoen i flere år, uanset hvor JJ Gabriel har befundet sig.
Om det har været i London eller Manchester.
Hov, og hvem er han egentlig?
Han er en tidligere irsk forsvarsspiller opvokset i Arsenals ungdomsakademi, men nåede aldrig mere end en journeyman-karriere, hvor 29 kampe for upåagtede Staines Town er det bedste, han har præsteret i forhold til antal kampe for en given klub.
Nu har han stoppet sin relativt ydmyge professionelle karriere, men lægger arm med ungdomstrænere, agenter og og fodboldbosser på vegne af sin søn, JJ Gabriel.
Jeg skal starte med at indskyde, at der florerer historier og beskeder på sociale medier, som vi ikke er i stand til at verificere, hvorfor jeg lader dem være ude af denne analyse.
Men flere medier har beskrevet, at han er hovedårsagen bag, at forholdet mellem Manchester United og Gabriels lejr er i tovene.
Det står for egen regning, men alt tyder for mig på, at JJ Gabriel ikke selv er problemet. Det er i stedet hans far.
Som nævnt tidligere, når medier viderebringer historier om den 15-åriges attitude, indstilling og fodboldtalent, så er der intet, man kan kritisere ved det. Det er der til gengæld, når det gælder hans 39-årige far.
Som en overtræt treårig i et propfyldt supermarked fortæller historikken, at han skaber sig, når tingene ikke går hans vej, og det blev åbenbart dråben, at hans søn ikke fik lov til at spille mod Sabah i torsdags, når nu Shea Lacey og Harry Amass gjorde. Vi glemmer måske at nævne, at duoen er fire år ældre end Gabriel.
En analyse uden konklusion
I stedet har United gjort det, der ifølge mig er det fornuftige. De er påpasselige med at lade JJ Gabriel få for meget opmærksomhed, og han er overgået fra U18-holdet – som han var for god til – til U21-holdet, hvor han får mulighed for at fortsætte sin udvikling i et beskyttet miljø, men med bedre og ældre modstand, i stedet for at kaste ham i ilden for tidligt.
Samtidig har United angiveligt sat en plan i søen for, at han i det skjulte skal oplæres under Bruno Fernandes og på sigt være hans afløser. Det er store sko at træde i. Men han har talentet til at få det til at lykkes.
Men hvis JJ Gabriels lejr brokker sig over, at han ikke spiller en seniorkamp som 15-årig, så har vi et problem, og nu vil han tilsyneladende nægte at træne, inden han bliver løst fra sin kontrakt. Det nægter Manchester United dog at gøre.
Så hvad skal det hele betyde?
Tja, det var 700 ord i en analyse, der ikke har en konklusion. Min holdning er, at det er blevet til en tabersag for alle parter.
Det er pinligt for Manchester United, at de ikke kan holde på ham. Det er også pinligt for JJ Gabriel at tage den slags metoder i brug.
Rygterne lyder, at Real Madrid er klar til at hapse ham ved først mulige lejlighed – god fornøjelse med at slå Vinicius, Mbappé, Diomandé, Rodrygo og hvad de allers hedder, af – og så har Manchester United tilsyneladende mistet deres største akademitalent måske nogensinde.
Men det kan også være en god ting. Ingen er nemlig større end klubben, og kulturen er det vigtigste, klubben har.