Dagens nederlag til Chelsea markerer afslutningen på en katastrofal marts måned set med Manchester United-briller.
Skruer vi tiden tilbage til slutningen af februar, ville mange formentlig have rystet på hovedet og kaldt det en tidlig aprilsnar, hvis en person dengang havde erklæret, at United ville være færdige i både Champions League og FA Cuppen, når sommertiden trådte i kraft.
Men ak, den sidste måned som United-fan har været et mareridt, hvor først drømmen om The Treble og senere The Double er blevet knust på brutal vis.
Den kollektive nedtur blev bogstavelig talt fløjtet i gang den 5. marts på Old Trafford, da den tyrkiske skandaledommer, Cuneyt Cakir, sendte Luis Nani tidligt i bad for en forseelse, der selv i en miniputkamp i værste fald havde udløst en advarsel.
Manchester United gik på et splitsekund fra at dominere kampen mod Real Madrid til at lade sig overvælde af følelser og falde fuldstændig fra hinanden. Ti minutter efter udvisningen havde spanierne scoret to gange og sendt United ud i det europæiske mørke.
Den følgende søndag havde Ferguson og co. så mulighed for at revanchere Champions League-tragedien, da Chelsea kom på besøg i FA Cuppens kvartfinale.
Men selvom hjemmeholdet førte 2-0 i pausen, blev dominansen i første halvleg erstattet af en helt igennem fesen præstation i anden halvleg, hvilket Eden Hazard og Ramires straffede med én scoring hver – omkampen var en realitet.
De sidste to kampe i Premier League mod hhv. Reading og Sunderland har ligeledes bevidnet om, at den tyrkiske forbandelse har bidt sig fast i haserne på United-spillerne. De seneste måneders fandenivoldskhed, både offensivt og defensivt, er blevet erstattet af en lad og til tider opgivende holdning, der ikke er et tophold værdigt.
Den knapt så flyvende hollænder
Mest bekymrende er det dog næsten, at ingen i Manchester United er trådt i karakter, efter Robin van Persie er røget ind i en formkrise.
Den 29-årige hollænder har således ikke nettet i de sidste 12 kampe (og nej, scoringen mod Sunderland blev korrekt noteret som et selvmål), og manglen på skarphed i offensiven er i den grad blevet udstillet.
Situationen er selvfølgelig ikke blevet bedre af, at Wayne Rooney har været skadet i de sidste to kampe.
Men det må i den grad give anledning til grublen hos Sir Alex, at hverken Danny Welbeck eller Javier Hernandez har formået at gribe chancen og spille sig nærmere en plads i starteopstillingen.
Mange United-fans har som en konsekvens af van Persies formdyk efterlyst mere spilletid til Chicharito, men dagens kamp mod Chelsea illustrerer vist meget godt, hvorfor Ferguson ikke har fundet plads til den 24-årige mexicaner i flere kampe, mens Welbecks to mål i denne sæson desværre taler for sig selv.
Samtidig kan man argumentere for, at førnævnte angribere på ingen måde er blevet hjulpet på vej af Uniteds kantspillere, der i form af Antonio Valencia, Ashley Young og Luis Nani har været decideret pinlige i store dele af sæsonen.
Lys forude
Midt i al elendigheden er der dog også plads til optimisme.
For det massive forspring i Premier League på 15 point med otte runder igen er en sand magtdemonstration.
Derudover har spillere som Michael Carrick, David de Gea, Rafael og Robin van Persie været sande åbenbaringer på Old Trafford i denne sæson.
Man må derfor håbe, at Manchester United på trods af en katastrofal marts måned kan ryste forbandelsen af sig, slutte sæsonen på en ordentlig måde og køre mesterskabet i hus så tidligt som muligt.
Genopstandelsen kan passende starte mod Manchester City om en uge.
Sker det, er der masser af ting, Ferguson kan bygge videre på i optakten til næste sæson. For den nuværende ”krise” til trods, mangler der i min optik ikke meget, før United igen har formatet til at hive mere end én titel hjem per sæson.