Denis Irwin: Fergie bør hyldes

Manchester United-ambassadøren mener ikke, der skal tales om mulige afløsere i dag – fokus skal være på Fergusons bedrifter.

Hele fodboldverdenen taler om Manchester United og Sir Alex Ferguson lige nu. Skotten annoncerede sin pension tidligere i dag, og nu venter alle bare svar på det næste store spørgsmål: Hvem skal afløse legenden?

Spørger man den tidligere Manchester United-spiller Denis Irwin, er det ikke i dag, der skal snakkes om mulige arvetager. I dag skal fokus være på Ferguson.

– Jeg er sikker på, at klubben har noget i ærmet, men i dag bør vi alle fejre, hvad han (Fergie, red.) har gjort for Manchester United, udtaler Irwin.

– Han er uden tvivl den bedste manager der nogensinde har været. Det ville altid komme som et chok, når han ville sige stop. Men det ville ske en dag, og det er nu.

Denis Irwin spillede under Sir Alex Ferguson fra 1990 til 2002. Han nåede at spille 368 kampe for “de røde djævle”.

Forrige artikel

Alt dette har Sir Alex Ferguson vundet

Næste artikel

Owen: United uden Ferguson føles forkert

ANNONCE