Det er alvorens time for Rafael Benitez og hans Liverpool-mandskab, når de skal forsøge at knække Manchester Uniteds stime af gode resultater. Med nederlaget til Lyon tangerede Liverpool et af klubbens ringeste formkurver nogensinde, og skulle de tabe hjemme til United, er det det dårligste ”the Liverbirds” har præsteret i 56 år.
Samtidig vil de med et nederlag være hele 10 point efter United i ligaen, og det første trofæ i 20 år vil da synes uden for rækkevidde.
Liverpool har tabt de seneste fire opgør i alle turneringer, mens United ikke har tabt i de sidste 11 kampe i alle turneringer. Merseyside-klubben fulgte Manchester United i kampen om Premier League-trofæet til næstsidste runde sidste sæson, men i år kan de allerede være ude af dette ræs bare to måneder inde i sæsonen.
Liverpool slog United både ude og hjemme i sidste sæson for første gang i syv år. Mange vil nok huske afklapsningen på 4-1 på Old Trafford bedst, og dette vil United være hungrende efter at revanchere. Manchester United har vundet fem og stået én lige af de sidste syv besøg på Anfield Road.
Benitez’ tropper måtte se sig slået til en rekvisit fra deres eget officielle merchandise-udvalg i sidste runde, da Darren Bent kunne anvende en vildfaren badebold til at sænke Liverpools i forvejen synkende skude. Dette specifikke strandsæt, der indeholder den famøse badebold, blev kort efter udsolgt på rekordtid, og hånende United-fans blev hurtigt anklaget for at have stået for erhvervelserne. Desværre, eller heldigvis, alt efter hvor humoristisk en sans, man har, vil tilrejsende blive kropsvisiterede for badebolde inden kampen.
Rygterne svirrer om, at nogle af klubbernes mest vigtige personligheder skulle være tvivlsomme op til opgøret. Liverpool må undvære Andrea Dossena og Sotirios Kyrgiakos, mens en række af spillere er tvivlsomme.
Glen Johnson, Albert Riera, Steven Gerrard, Albert Aquilani og Fernando Torres har alle småskavanker, men det forventes, at de alle vil blive klar – mest usandsynlige starter er Gerrard og Aquilani. Liverpool slog United hjemme uden Gerrard og Torres fra start i sidste sæson, så United skal ikke glæde sig for hurtigt.
”De Røde Djævle” kan muligvis være foruden den gamle Everton-dreng Wayne Rooney. Rooney træner med både i dag og i morgen, men det er endnu uvist, om han kan nå at blive fit til kampen. Derudover er Darren Fletcher tvivlsom, mens Patrice Evra, Rafael da Silva, Gabriel Obertan og Ryan Giggs formentlig er tilbage. Ji-Sung Park og Owen Hargreaves er definitivt ude.
Skribentens bud på kampens udfald
Manchester United har alle tiders chance for at gnide mere salt i Liverpools åbne sår, hvilket jeg tror, de gør. En tæt kamp ender 1-2 til gæsterne.
Mulig startopstilling
Van der Sar
O’Shea – Ferdinand – Vidic – Evra
Valencia – Fletcher – Carrick – Giggs
Rooney – Berbatov
Liverpools trup:
Kommer her..
Uniteds trup:
Van der Sar, Foster, Kuszczak, Neville, O”Shea, Brown, Ferdinand, Vidic, J Evans, Evra, Valencia, Carrick, Scholes, Anderson, Giggs, Berbatov, Owen, Welbeck, Macheda, Nani, Fabio, Rafael, Fletcher, Rooney
Seneste kampe
Indbyrdes
14/03-2009 United 1 – 4 Liverpool
13/09-2008 Liverpool 2 – 1 United
23/03-2008 United 3 – 2 Liverpool
16/12-2007 Liverpool 0 – 1 United
03/03-2007 Liverpool 0 – 1 United
Liverpool
20/10-2009 Liverpool 1 – 2 Lyon
17/10-2009 Sunderland 1 – 0 Liverpool
04/10-2009 Chelsea 2 – 0 Liverpool
29/09-2009 Fiorentina 2 – 0 Liverpool
26/09-2009 Liverpool 6 – 1 Hull
United
21/10-2009 CSKA Moskva 0 – 1 United
17/10-2009 United 2 – 1 Bolton
03/10-2009 United 2 – 2 Sunderland
30/09-2009 United 2 – 1 Wolfsburg
26/09-2009 Stoke 0 – 2 United
Historie
Kampe: 177
United-sejre: 68
Liverpool-sejre: 59
Uafgjorte: 50
Odds
Liverpool: 2.86
Uafgjort: 3.19
United: 2.45
Tv
15:00 Canal+ Sport 1