Ferguson tror på Wigans chance

Inden Manchester United betrådte grønsværen og sikrede sig en 1-0-sejr over Sunderland, havde Chelsea bestået deres store eksamen og besejret Liverpool…

Inden Manchester United betrådte grønsværen og sikrede sig en 1-0-sejr over Sunderland, havde Chelsea bestået deres store eksamen og besejret Liverpool med 2-0.

Det betyder, at Manchester United skal have hjælp fra Wigan for at kunne blive engelske mestre for fjerde år i trækk. Og med Stamford Bridge som scene for slaget på sidste spilledag, ligner en Chelsea-sejr en ren formalitet.

Men Sir Alex har ikke opgivet håbet om at nå de 19 mesterskaber i denne sæson. Han tror på, at Wigan trods en målscore på 1-20 i udekampene mod de øvrige top 5-hold kan drille og, såfremt United selv slår Stoke, få mesterskabspokalen til at forblive på Old Trafford.

“Jeg vil bestemt ikke sige, at det resultat er givet på forhånd. Wigan er et godt hold, som vil give det chancen, og så må vi se, hvad det ender med. Fodbold er et uforudsigeligt spil,” siger den skotske United-manager om mesterskabshåbet.

For to år siden havde Wigan også en hovedrolle på sidste spilledag. Dengang skulle de hjælpe Chelsea, men med en 2-0-sejr på JJB Stadium kørte United guldet hjem.

Forrige artikel

Fergie: Ikke let at købe en verdensstjerne

Næste artikel

United vinder Premier Reserve League

ANNONCE