Nani hylder Scholes

Paul Scholes’ fodboldmæssige kvaliteter er unikke, hvilket kommer til udtryk både i kamp og til træning. Det mener Manchester Uniteds portugisiske…

Paul Scholes’ fodboldmæssige kvaliteter er unikke, hvilket kommer til udtryk både i kamp og til træning.

Det mener Manchester Uniteds portugisiske stjerne Luis Nani, der kun har roser tilovers for den 36-årige midtbanekreatør.

”Scholesy er helt utrolig, og det er et privilegium at være på samme hold. Den anden dag til træning sagde jeg til ham, at han burde spille med sig selv,” siger Nani ifølge Goal.com og uddyber.

”Det jeg mener er, at han først spiller bolden ud på kanten for derefter at løbe i fri position. Derefter spiller han bolden ud på den anden kant og gør det samme. Det er altid ham, der kontrollerer spillet.”

Nani indrømmer samtidig, at det ikke er sjovt at være på modstanderholdet til træning.

”Det andet hold kommer aldrig i nærheden af bolden. Ikke engang til træning. De spiller kun mod ham. Han er den bedste midtbanespiller, jeg nogensinde har set. Han kan aflevere og score mål med højre og venstre ben samt hans hoved. Han kan alt,” fortsætter den portugisiske landsholdspiller.

Paul Scholes gjorde comeback for reserverne, da de i mandags vandt 8-0 over Bury.

Det er endnu uvist, om han er med på lørdag mod Birmingham.

Forrige artikel

Ronaldo til Balotelli: Hold kæft og spil

Næste artikel

Qatar-bud er en and

ANNONCE