Ferdinand: De unge skal smage succesen

Både Rio Ferdinand og Nemanja Vidic måtte forlade The Hawthorns med skader efter sidste weekends kamp mod West Bromwich Albion. Det betyder, at unge…

Både Rio Ferdinand og Nemanja Vidic måtte forlade The Hawthorns med skader efter sidste weekends kamp mod West Bromwich Albion.

Det betyder, at unge spillere som Chris Smalling, Jonny Evans og nyindkøbte Phil Jones vil være centrale for de kommende ugers defensive pligter i Manchester United. Rio Ferdinand mener, at positive oplevelser vil være med til at styrke de enkelte unge spillere på deres færd mod stjernehimlen.

“At opleve kontinuiteten, den duft og smag af succes. Det er noget, alle de unge gutter, som er kommet ind i vores trup, men aldrig har vundet noget, har brug for at føle,” siger Rio ifølge football365.com.

“Det er nødt til at sanse det og blive en del af det. Jeg er sikker på, de vil nyde at gøre det i år.”

Ferdinand, der estimeres til at være ude i seks uger, husker selv, hvordan succes var med til at forme ham som forsvarsstjerne i United.

“Vi vandt ligaen den første sæson, jeg var her. Derefter gik vi tre år uden at vinde den.”

“Det her sted føles som et lighus efter en tabt kamp. Det er deprimerende. Man har ikke lyst til at gå ud i butikker. Man er flov over at gå nogen som helst steder.”

“Hvis du vil være succesfuld, så skal du huske de følelser og håbe, at de ikke kommer tilbage,” forklarer han.

Og de følelser er i samme grad vendt tilbage hos Ferdinand, der siden har nydt stor succes. Et par tabte Champions League-finaler har været hårde, men ellers har Ferdinands periode i klubben været en succesfuld æra.

“Måske kigger folk tilbage på og siger, at det her var en gylden periode,” siger han.

“Det er helt bestemt oppe blandt de mest succesfulde perioder i klubbens historie. Det er dejligt at være en del af det, for det er forfærdeligt ikke at vinde ting.”

Ferdinand kom til United i 2002, hvor “De Røde Djævle” måtte smide næsten 30 millioner pund efter forsvarsspilleren.

Forrige artikel

U-18-holdets sæsonstart

Næste artikel

Leicester holder døren åben for Hargo

ANNONCE