Sneijder: Selvfølgelig ville jeg til United

Den hollandske midtbanespiller Wesley Sneijder ville være skiftet til Manchester United, hvis de havde gjort en større indsats for at købe ham fri af…

Den hollandske midtbanespiller Wesley Sneijder ville være skiftet til Manchester United, hvis de havde gjort en større indsats for at købe ham fri af Inter.

Sådan lyder det nu fra Sneijder, selvom han tidligere har sagt, at han aldrig ville forlade Inter, og at José Mourinho overtalte ham til at blive.

”United? Det ville jeg gerne. Det ville være åndssvagt at hævde andet. Der var et tidspunkt, hvor jeg var tæt på United, men i sidste ende skete der intet,” siger Sneijder til NUsport.

Den 27-årige hollænder slår dog fast, at han er glad for at være i Inter, men undrer sig over, hvorfor skiftet til United ikke blev til noget.

”Jeg er under alle omstændigheder glad for at være i Milan, og præsidenten (Massimo Moratti, red.) ville ikke sælge mig. Jeg ved ikke, hvorfor Manchester United aldrig blev konkrete. Måske ville de ikke have mig til at starte med,” fortsætter Sneijder.

Sir Alex Ferguson sagde tidligere på ugen, at han aldrig så Sneijder som afløser for Paul Scholes.

Forrige artikel

Optakt: Bolton – Manchester United

Næste artikel

Pogba tæt på debut

ANNONCE