Fergie: Vi er kommet tættere på

Efter at have tabt to af de seneste tre Champions League finaler til Barcelona, føler Ferguson nu, at hans hold igen er klar til hente pokalen med de…

Efter at have tabt to af de seneste tre Champions League finaler til Barcelona, føler Ferguson nu, at hans hold igen er klar til hente pokalen med de store ører hjem til Old Trafford.

Selvom trofæet, ifølge Ferguson, stadig er yderst vanskeligt at vinde, grundet den store konkurrence og kvaliteten hos de forskellige hold, er han overbevist om, at Manchester United er på vej mod mere europæisk succes – og en tredje Champions League triumf i hans tid som manager.

”Den (Champions League-turneringen, red.) er altid en udfordring for os,” sagde Ferguson på gårsdagens pressemøde i Lissabon forud for aftenens kamp mod Benfica.

”Vi kommer hele tiden tættere på en ny Champions League-triumf. Vores kontinuitet har været god over de sidste par sæsoner. Dette er en god indikation på vores nuværende form i Europa og i øvrigt på den udvikling, som holdet har gennemgået.”

Ferguson: Vi vil altid blive bedre
Den flyvende start i Premier League med 18 mål i fire kampe har naturligvis givet Ferguson høje forhåbninger i forhold til Champions League. Dog påpeger han også, at man skal passe på med at drage forhastede konklusioner efter kun 4 kampe.

”Vi har kun spillet fire kampe,” sagde skotten. ”Vi har haft en fantastisk start på sæsonen, måske endda en af de bedste nogensinde. Kvaliteten af vores spil har været i top, men det er et ungt hold, og der vil naturligvis komme et tidspunkt, hvor formkurven dykker lidt. På det tidspunkt håber jeg, at de erfarne spillere kan tilføje holdet det, som vi har brug for.”

Ferguson påpeger yderligere, at dét at vinde Champions League ikke er det samme i dag, som det var for 30 år siden.

”Alle de bedste hold er i Europa. Det er en meget svært turnering at vinde nu.”

”Du vil altid forbedre dig. Det er drivkraften hos enhver træner og enhver spiller. Vi håber, at vi kan forbedre os på alle områder. Den ene forbedring, vi naturligvis ønsker mest af alle, er at vinde Champions League,” slutter Ferguson.

Forrige artikel

Anderson glæder sig til Benfica-opgør

Næste artikel

Aftenens startopstilling

ANNONCE