Glazers børsnotering godkendt i Singapore

Manchester United og Glazer-familien har i denne uge fået den endelige godkendelse af børsen i Singapore for at lade klubben børsnotere på den asiatiske…

Manchester United og Glazer-familien har i denne uge fået den endelige godkendelse af børsen i Singapore for at lade klubben børsnotere på den asiatiske børs.

Indtil nu har det været målet at lade børsnoteringen ske i indeværende år, men nu åbnes der op at det kan ske nårsomhelst, inklusiv næste år. Således er det nu op til Glazer og United at beslutte hvornår de vil gå på børsen.

“De har modtaget deres godkendelse, men tidsaspektet er ikke besluttet. Virksomheden mangler ikke kontakter, så det haster ikke for dem. Helt konkret, så holder de et vågent øje med markedets tilstand,” fortæller en kilde til Reuters.

Det er især den europæiske gældskrise som afholder klubben fra at gå direkte på børsen nu. Samtidig har der den seneste tid været kritik af den model, som klubben har valgt at lade sig børsnotere på. De kommende aktionærer vil således ikke opnå nogen væsentlig stemmeret i klubben, hvilket betyder at Glazer fortsat kan holde klubben i kort snor.

Forrige artikel

Macheda matchvinder mod Rochdale

Næste artikel

Optakt: Manchester United - Chelsea

ANNONCE