U18: United tabte til City

Efter at have fået de to seneste kampe udsat på grund af frost, skulle Manchester Uniteds U18-hold langt om længe spille kamp. Denne gang ude mod…

Efter at have fået de to seneste kampe udsat på grund af frost, skulle Manchester Uniteds U18-hold langt om længe spille kamp. Denne gang ude mod bysbørnene fra Manchester City på deres Platt Lane Complex. Tidligere da de to mødte hold mødtes endte kampen 3-1 til Manchester City, og der var derfor mulighed for revanche for de unge ”djævle”. Det blev dog kun ved muligheden.

United, der var uden skadede Luke McCullough og Adnan Januzaj, fik en uheldig start på kampen. Allerede i det syvende minut lå bolden i nettet og desværre for Uniteds unge cypriot Nick Ioannou, havde han sidste fod på bolden og måtte dermed indkassere et selvmål.

Endnu værre skulle det blive, da City fordoblede deres målscore i det 35. minut, da Andy Coles søn Devante Cole fandt Albert Rusnak, der bankede bolden i nettet. Rusnak har efterhånden fået et godt tag på United, og scorede ligeledes i det omvendte opgør i efteråret.

Luke Hendrie fik pyntet lidt på resultatet, da han reducerede til 2-1 13 minutter inde i anden halvleg, efter strålende forarbejde fra Jack Barmby. Som kampen i efteråret blev det også til 3-1 for City. Endnu engang var Ioannou uheldig med at sætte bolden i eget net, efter at være blevet hårdt presset af Cole.

Til sidst i kampen havde United flere gode forsøg, blandt andet et skud på træværket af Liam Grimshaw, men det blev kun lige ved og næsten. Næste kamp for U18-holdet bliver den 25. februar hjemme mod Wolverhampton.

Manchester City 3 – 1 Manchester United
7’ 1-0, Nick Ioannou (Selvmål)
32’ 2-0, Albert Rusnak (Oplæg: Devante Cole)
58’ 1-2, Luke Hendrie (Oplæg: Jack Barmby)
67’ 1-3, Nick Ioannou (Selvmål)

Opstilling
Jonathan Sutherland
Liam Grimshaw – Nick Ioannou – Tyler Blackett – Charni Ekangamene
Jack Barmby – Jack Rudge – Luke Hendrie – Gyliano van Velzen
Mats Møller Dæhli
Sam Byrne

Bænk
Liam Jacob, Matthew Wilkison, James Wilson, Kenji Gorré og Louis Rowley.

Udskiftninger
57’ Ud: Sam Byrne – Ind: James Wilson

Forrige artikel

Rygte: Pogba forhandler stadig

Næste artikel

Young svarer igen

ANNONCE