To uger er der gået, siden Liverpool blev besejret i Manchester Uniteds seneste Premier League-optræden. En FA Cup-runde gav en pause til de Røde Djævle i sidste weekend, men nu er de klar til at tørne ud i den bedste engelske række igen. Modstanderen er Norwich City på udebane.
United har fortsat to point op til bysbørnene fra Manchester City, og der er ikke råd til at smide mange point i resten af sæsonen. De kan få deres sag for på Carrow Road, hvor Norwich i ligaen blot har tabt tre kampe denne sæson.
Norwich var et af tre hold til at rykke op i Premier League forud for sæsonen, og man må sige, at de har gjort en god figur. De indtager pt. ottendepladsen og er blot fire point fra at bryde ind i top syv, som kan give europæisk fodbold.
Norwich har vundet fire af deres seneste seks Premier League-kampe. Senest gik det ud over Swansea og Bolton, som begge blev besejrede. I sidste weekend led The Canaries dog et overraskende nederlag, da de på hjemmebane tabte til Leicester City fra næstbedste række i FA Cuppen.
Anders Lindegaard, Anderson, Antonio Valencia og Michael Owen er ude ligesom de langtidsskadede Nemanja Vidic og Darren Fletcher. Tom Cleverley og Wayne Rooney er begge tvivlsomme til opgøret.
Hjemmeholdet må undvære Daniel Ayala, Marc Tierney og Jonny Howson. Til gengæld vil Zak Whitbread sandsynligvis vende tilbage efter en kortere skadespause.
Skribentens bud på kampens udfald
Norwich skal bestemt ikke undervurderes, men United bør have kvalitet nok til at hive sejren hjem. Norwich City 1-2 Manchester United.
Mulig startopstilling
de Gea
Rafael – Evans – Ferdinand – Evra
Nani – Carrick – Scholes – Young
Hernandez – Welbeck
Seneste kampe
Indbyrdes
01/10-2011 United 2 – 0 Norwich (PL)
09/04-2005 Norwich 2 – 0 United (PL)
21/08-2004 United 2 – 1 Norwich (PL)
22/02-1995 Norwich 0 – 2 United (PL)
03/12-1994 United 1 – 0 Norwich (PL)
Manchester United
23/02-2012 United 1 – 2 Ajax (EL)
16/02-2012 Ajax 0 – 2 United (EL)
11/02-2012 United 2 – 1 Liverpool (PL)
05/02-2012 Chelsea 3 – 3 United (PL)
31/01-2012 United 2 – 0 Stoke (PL)
Norwich City
18/02-2012 Norwich 1 – 2 Leicester (FAC)
11/02-2012 Swansea 2 – 3 Norwich (PL)
04/02-2012 Norwich 2 – 0 Bolton (PL)
01/02-2012 Sunderland 3 – 0 Norwich (PL)
28/01-2012 West Brom 1 – 2 Norwich (FAC)
Historie
Kampe: 59
United-sejre: 31
Norwich-sejre: 15
Uafgjorte: 13
Odds
Norwich: 6,43
Uafgjort: 4,13
United: 1,53
Tv
14:30, Viasat PL Xtra 1. Vises forskudt på TV2 Sport Premier League kl. 19:00.
Rejs med Travel2Football og se Manchester Uniteds kampe live!