Tatoveringssektion på OldTrafford.dk

Først skal jeg personligt beklage, at det har taget så lang tid at få dette på plads. Dog hellere have det helt, som det skal være i stedet for et halv…

Først skal jeg personligt beklage, at det har taget så lang tid at få dette på plads. Dog hellere have det helt, som det skal være i stedet for et halv dårligt resultat. Ligesom med en tatovering.

Vi håber alle her på OldTrafford.dk at den nye tatoveringssektion kan være med til at give ideer til nye permanente kropsudsmykninger – men også give et indblik i tatoveringens verden for de, der ikke kan se meningen i at få lavet en.

Vi vil gerne takke alle, der har sendt billeder ind og historier om, hvorfor det lige netop blev den tatovering, de fik tatoveret på kroppen.

Vi udlovede en præmie til den tatovering, som vi mente var den flotteste. Det har været meget svært at vælge, men valget er faldet på Mickey Christensens tatovering.

Mickey skriver selv om tatoveringen:
“Jeg valgte at få lavet min United-tattoo, fordi jeg føler så meget for klubben.
For eksempel når United ikke spiller, føler jeg, at mit liv går i stå.

Øverst står der selvfølgelig ‘Manchester United’. Nederst ‘The Red Devils’.
I venstre side står der ‘Est.’ og til højre side står der ‘1878’.”

Mickey vil som vinder modtage OldTrafford.dk-halstørklæde som præmie.

Hvis der er andre, som også har en United-tatovering, de vil vise frem her på siden, så er I velkomne til at sende billede og historie til boock@oldtrafford.dk, så vil de efterhånden blive lagt op i sektionen med tatoveringer her på OldTrafford.dk.

Tatoveringssektionen finder du under topmenupunktet ‘Fanzone’ og herunder ‘Tatoveringer’. Her kan du gå direkte til sektionen:
www.oldtrafford.dk/tatoveringer 

God fornøjelse!

Forrige artikel

Welbeck kunne være endt i City

Næste artikel

Fergie anerkender City-trussel

ANNONCE