Fergie: Der var straffe

Manchester United slog i dag Aston Villa 4-0 i en kamp, hvor der aldrig rigtig var tvivl om udfaldet. Ved Uniteds første mål faldt Ashley Young i…

Manchester United slog i dag Aston Villa 4-0 i en kamp, hvor der aldrig rigtig var tvivl om udfaldet. Ved Uniteds første mål faldt Ashley Young i straffesparksfeltet, og dommer Mark Halsey pegede på pletten.

“Jeg synes, han spillede på straffesparket,” sagde Alex Ferguson efter kampen.

“Der var helt sikkert kontakt, men jeg synes, det var et dramatisk fald, og jeg synes måske, han overgjorde det, men der var straffe; der er ingen tvivl omkring det,” siger Ferguson ifølge Sky Sports.

4-0-sejren bringer United fem point foran City, hvilket er en stor lettelse efter de seneste kampes svingende præstationer, hvor det gik galt i 1-0-nederlaget mod Wigan.

“Jeg synes, det var en af vores bedre præstationer i noget tid,” fortsætter Ferguson.

“Der kan stadig komme uventede drejninger i titelræset, men hovedessensen er nu, at vi skal nyde vores spil og spille med den indstilling, vi gjorde i dag, og forhåbentlig vil det gå os godt.”

United og City har nu hver fire kampe tilbage i sæsonens Premier League. United mangler hjemmekampe mod Everton og Swansea, mens de skal på besøg hos City og Sunderland.

“Min erfaring siger mig, at der altid er noget, der vil bide dig bagi, så forhåbentlig kan vi undgå det.”

“Det vigtigste er ikke at smide flere point,” siger Ferguson.

 

Forrige artikel

Sikker sejr mod Aston Villa

Næste artikel

Rooney går efter scoringsrekord

ANNONCE