De fleste, der har været på Old Trafford, har uden tvivl bemærket de trofaste sælgere af de tre fanzines Red News, Red Issue og United We Stand, som i både sol, regn, blæst og sne står og råber “New Red News out today! United fanzine!”.
Desværre køber de færreste de ellers meget underholdende og informative magasiner. Alle tre magasiner lider stort af svigtende salg kombineret med stigende produktionsomkostninger. Alligevel holder de til, og i dag fejrer Red News 25 års jubilæum.
Magasinets respekt i Manchester United-miljøet kan blandt andet ses i den personlige lykønskning fra Sir Alex Ferguson, som magasinet i denne uge modtog.
OldTrafford.dk fejrer til sommer ni år på bagen og har gennem årene fundet stor inspiration og mange venner hos Red News, så det er derfor med glæde at vi i dag ønsker Barney og hans team et stort tillykke med de 25 år!
Du kan hente en gratis udgave af Red News her.
I løssalg koster magasinet 2,50 pund og du kan købe abbonnement her