Manchester United har som ventet sikret sig den unge englænder Nick Powell. Rygterne om skiftet har floreret i et stykke tid, og i dag blev det så offentliggjort.
Den tidligere Crewe Alexandra-spiller skal i fremtiden repræsentere “De Røde Djævle”, og han skifter dermed League Two ud med Premier League. Det bekymrer dog ikke Powell, som er begejstret over skiftet.
– Det er en drøm, der går i opfyldelse at skrive med Manchester United, udtaler den offensive midtbanespiller til manutd.com
– Jeg glæder mig til at fortsætte min udvikling under Sir Alex i en trup fyldt med verdensklasse spillere. Tanken om at tage skridtet op til Premier League er spændende, og jeg kan ikke vente med at starte.
Den 18-årige Nick Powell har fået en 4-årig kontrakt.