Fergie klar til hævn

United-manageren har ikke glemt, hvordan Sunderlands fans jublede, da det blev annonceret, at Manchester City havde vundet mesterskabet på sidste spilledag af sidste sæson.

De fleste husker den dramatiske afslutning på sidste sæson, hvor Manchester United var sekunder fra at vinde klubbens 20. mesterskab.

I stedet løb de lyseblå rivaler med titlen takket være en sen Sergio Agüero-scoring.

Da dette blev annonceret på Stadium of Light, hvor Manchester United netop havde besejret Sunderland 1-0, brød hjemmeholdets tilskuere ude i vild jubel – det selvom de ikke har noget specielt tilhørsforhold til nogen af Manchester-klubberne.

De slukørede United-spillere måtte således forlade grønsværen, mens at Sunderland-fansene jublede som var det nærmest deres mesterskab, og de scener har Sir Alex Ferguson ikke glemt.

– Deres fans reaktion på den sidste dag var skuffende. Når du tænker på de spillere, vi har givet dem igennem årene, udtalte Ferguson på dagens pressemøde.

– Jeg tror ikke, det var ondt ment fra deres fans. De nød bare øjeblikket.

Den 70-årige skotte gav også en skadesopdatering på dagens pressemøde. Læs den her.

Forrige artikel

U19: Sporting var for stærke

Næste artikel

Sunderland-boss er fortrøstningsfuld

ANNONCE