Det er realiteten logisk nok. Når hjemmeholdet er foran ved pausen, så har udeholdet alle odds mod sig for at vende kampen og vinde duellen.
Men alligevel, så er det en imponerende statistik Manchester United kan bryste sig med igennem flere fodboldgenerationer.
Sidste gang Manchester United endte med at tabe en hjemmekamp i ligaen, trods af halvlegsføring, var nemlig helt tilbage i 1984. Dengang hvor Margaret Thatcher var premierminister, Duran Duran toppede hitlisterne og Liverpool endnu var et tophold.
Oplev Old Trafford i 1973: Se video
Her havde Mark Hughes bragt Manchester United foran i første halvleg mod Ipswich, men gæsterne formåede i anden halvleg at score to mål ved Mich D’Avray og Alan Sunderland.
Ikke siden har de engelske modstandere formået at vende et truende nederlag til sejr på Old Trafford, skriver Daily Mail som nærstuderet fodboldarkivet.
Manchester United havde dengang den karismatiske Ron Atkinson som manager og endte på 4. pladsen. 6 point efter datidens fodboldkæmpe Liverpool.