U18: Sejr mod Sunderland

Manchester Uniteds u18-hold slog i går Sunderland med 3-2 hjemme på Carrington.

Uniteds u18-mandskab tog i går ved middagstid i mod Sunderland hjemme på Carrington. Det blev til en sejr på 3-2, efter en kamp der gik noget op og ned.

United kom bedst fra start, da Sean Goss for anden uge i træk sparkede bolden flot ind nogle meter udenfor feltet. Det blev også til 2-0, da Ashley Fletcher serverede bolden for James Wilson, der nemt bragte United på 2-0, hvilket holdt til pausen.

Flere gange var Sunderland dog tæt på, og kun et par fine redninger af Kieran O’Hara i målet holdt Sunderland fra scoringer.Den unge keeper har på det seneste været udlånt til FC Trafford, hvor han har leveret flere fremragende præstationer.

I anden halvleg var James Wilson tæt på at lukke kampen helt, men i stedet fik Sunderland scoret to gange indenfor fire minutter. Begge mål kom efter et par episoder, hvor Uniteds unge forsvar ikke så helt så skræmmende stærke ud.

Herefter havde begge hold flere chancer til at tage sejren, O’Hara havde igen et par gode redninger. Men det var United som løb med alle tre point, da Devonte Redmond sendte et hjørnespark fra Demetri Mitchell i nettet.

Dermed holder United fast i føringen i puljen med 25 point efter 11 kampe. United er desuden det klart mest scorende hold i puljen. På onsdag skal u19 op mod Real Sociedad i UEFA Youth League, mens u18 er i aktion næste weekend, når den står på en tur til Blackburn.

Manchester United u18 3 – 2 Sunderland u18

Kieran O’Hara; Callum Evans (80′ Joe Riley), Ryan McConnell, Nicholas Ioannou, Ben Barber; Joshua Harrop, Matthew Willock (65′ Demetri Mitchell), Sean Goss, Devonte Redmond; Ashley Fletcher, James Wilson.

Ubenyttede reserver:
George Dorrington, Ruari Croskery, Jordan Thompson.

Målscorere:
1-0 Sean Goss.
2-0 James Wilson.
2-1 Lyndon Gooch.
2-2 Lyndon Gooch.
3-2 Devonte Redmond.
 

Forrige artikel

Moyes er skuffet

Næste artikel

Moyes: Op til spillerne at skabe frygt

ANNONCE