Phil Jones snart klar igen

Alsidige Phil Jones er snart klar til kamp igen, efter nogle uger på sidelinjen med knæproblemer.

Phil Jones har været en af sæsonens bedste United-spillere, og leverer altid varen for holdet, uanset om det er som midtbane-dynamo eller i det centrale forsvar. Det har derfor været et hårdt slag for Moyes at måtte undvære Jones henover julens travle program.

Men nu nærmer det sig et comeback for Jones.

– Det går rette vej med Phil og hans skade. Han er ved at være der, siger Moyes i følge manutd.com.

Jones har i denne sæson dækket ind på den centrale midtbane, da Fellaini og Carrick har været ude med skader. Ligeledes har englænderen også dækket ind i det centrale forsvar, hvor Ferdinand og Vidic har døjet med skader. Og netop Phil Jones evne til at spille flere pladser er vigtig for United, siger Moyes.

– Han har spillet en vigtig rolle for os, og det er vigtigt at få ham retur, da han kan spille flere pladser. Han er på rette vej, og jeg tror ikke der går så lang tid før han er klar igen, sagde Moyes.

Forrige artikel

Moyes: Glem alt om indkøb i januar

Næste artikel

Moyes: Skader er en del af gamet

ANNONCE