Medie: Glazer-familien venter på det rette øjeblik

Siden 2005 har Glazer-familien haft den største aktie i Manchester United. De har dog endnu ikke travlt med at sælge klubben, melder ESPN.

United står i endnu en krise i klubbens histore. De sidste otte kampe har budt på fem nederlag. Midt i alt rodet er der også krisemøde på Carrington. Mange personer meldes involveret – men hvor er Glazer-familien?

I en ny artikel fra ESPN sætter Mark Ogden fokus på Glazer-familien, og om familien har tænkt sig at sætte klubben til salg.

Glazer-familien, som har Joel Glazer i spidsen, ejer næsten hele 72 procent af Manchester United. Resten er ejet af Sir Jim Ratcliffe, der i februar 2024 købte en aktiekapital på 28 procent.

Målet var klart for Sir Jim – hans opgave var at genoplive klubben. Mange vil nok mene, at det endnu ikke er noget, han har bevist.

 

Sir Jim kan tvinges til aktiesalg

Nu er det vigtigt, at du holder tungen lige i munden – for det her bliver en smule avanceret.

Da aftalen blev lavet med Ratcliffe, var en del af aftalen, at Glazer-familien fortsat havde fuld kontrol over et eventuelt salg. Dette betyder, at hvis Glazer-familien sælger klubben til en tredjepart, så kan Ratcliffe tvinges til også at sælge sine aktier.

Samtidig gælder det at:

Indtil februar 2027: Ratcliffe har ret til at modtage 33 dollar pr. aktie, svarende til den pris, han betalte. Dette gælder KUN hvis Glazer-familie sælger klubben inden februar 2027.

Efter februar 2027: Minimumsprisen bortfalder, og Glazer-familien kan sælge til en pris over eller under 33 dollar pr. aktie.

Det kan altså være med til at påvirke timingen af et eventuelt salg.

Men vil Glazer-familien overhoved sælge?

 

Venter på det rette tidspunkt

Der er flere forskellige faktorer, der kan spille ind, hvis Glazer-familien vil overveje et salg af Manchester-klubben.

Kilder til ESPN fortæller, at der lige nu ikke er et marked for investorer, der ønsker at købe en Premier League-klub.

En af årsagerne er usikkerheden omkring sagen mod Manchester City. Bliver City straffet, er der grund til at tro, at magtforholdet kan ændre sig i engelsk fodbold. Sker det modsatte derimod, hvilket kan ende med at City vinder appelsagen, vil det fortsat være en stærk økonomisk konkurrent.

Derudover nævner en kilde til ESPN også, at Glazer-familien ser det nye 100.000-sæder stadium, der forventes klart i 2030, som en mulighed for, at øge klubbens værdi.

 

Glazer-familien står derfor overfor et dilemma, hvor flere forskellige faktorer kan spille ind – men hvor langt tør de selv at gå?

Skriv et svar
Forrige artikel

Carrick blev ikke fyret mandag - hvad er status på Carrington?

ANNONCE