Valencia: Jeg skal spille mere

Antonio Valencia føler ikke han har fået chancen i år, og håber på mere spilletid næste sæson.

Antonio Valencia har ikke haft den bedste sæson i United. Det er der måske ikke mange der har, men den hurtige kantspiller er alligevel en af de spillere, som har skuffet mest i denne sæson.

Efter en fantastisk start på karrieren i United, har den stærke højrekant haft svært ved at levere gode stabile præstationer i denne sæson. Men i følge Valencia selv er det fordi han ikke har spillet nok.

– Jeg vil spille mere, og ønsker at få en større rolle her. Jeg ønsker virkelig at blive en fast og vigtig del af holdet her. Men jeg har ikke fået chancen. Jeg håber at næste sæson bliver bedre for både mig selv og for Manchester United, siger Valencia i følge Daily Mirror.

28-årige Valencia har spillet 39 kampe og scoret fire mål for United i denne sæson, mens han sidste år spillede 40 kampe og scorede et enkelt mål for United.

Forrige artikel

Singing section

Næste artikel

U18: Snæver sejr mod Spurs

ANNONCE