Arsenal-fan kastede rødvin efter Uniteds udskiftere

Uniteds sejr på Emirates var tilsyneladende mere end en enkelt fan af hjemmeholdet kunne klare.

Det plejer at være efter kampen, at de to holds managers kan snakke sammen og udveksle god vin. Men da Kieran Gibbs scorede selvmål i lørdagens kamp mod United, blev det hele for meget for en af hjemmeholdets tilskuere. Han valgte nemlig at smide rødvin mod Uniteds bænk.

The Daily Star skriver, at Arsenal selv har startet en undersøgelse af begivenhederne efter scoringen, hvor specielt Darren Fletcher skulle være blevet ramt af rødvinen.

En anden engelsk avis, the Guardian, skriver, at der efter scoringen og det efterfølgende kast af rødvin, opstod et skænderi med flere personer fra Uniteds bænk og tilskuerne bagved.

Sir Alex Ferguson var for flere år siden været ude og klage over forholdene på Emirates, hvor han dengang ikke mente at sikkerheden var i orden, da tilskuerne var alt for tæt på bænken.

Arsenal vil i følge avisen give karantæne til tilskueren, mens United overvejer om der skal indgives en formel klage over episoden.

Forrige artikel

Rygte: United kigger mod Hull

Næste artikel

Gündogan drømmer om Premier League

ANNONCE