Den tidligere Manchester United-stjerne Rio Ferdinand skriver fortsat løs i en klumme i den engelske avis The Sun, trods sit nyelige karrierestop.
I dagens avis afslører den tidligere forsvarsspiller hvordan han forsøgte at overtale Paul Pogba til at blive i Manchester United.
Paul Pogba var et af Manchester Uniteds lysende talenter indtil han i 2012 fik nok af de manglende chancer på førsteholdet og valgte at skifte til Juventus efter flere intense forsøg fra United om at få ham til at blive.
– Da han begyndte at tale om at forlade United, tog jeg tingene i mine egne hænder og trak ham til side for at give ham en opsang.
– Jeg var desperat for at få ham til at blive i United og spurgte hvad helvede han havde gang i, afslører Rio Ferdinand i sin klumme forud for aftenens Champions League-finale, hvor Paul Pogba er en af de helt store stjerner hos Juventus i en alder af bare 22 år.
Siden skiftet fra United har Pogba vundet det italienske mesterskab med Juventus hele 3 gange.
– Jeg sagde til ham at alt hvad han havde behov for, var lige her og hans tid nok skulle komme. Men han var ligeglad. Han følte han skulle spille og havde taget sin beslutning. Jeg vidste dengang at hvis han forlod os, så ville United komme til at fortryde det.
– Jeg vil med sikkerhed sige at hvis han holder sig skadesfri, så vil Pogba blive kåret til verdens bedste spiller indenfor de næste fire år.
Rio Ferdinand stoppede fornyelig sin glorværdige karriere efter et år i Queens Park Rangers, der desværre sluttede på tragisk vis for Rio Ferdinand da han i foråret mistede sin kone.