I disse dage offentliggør de forskellige europæiske landshold, der skal til EM, hvem de har valgt at inkludere i deres trupper. Den spanske bruttotrup er netop blevet offentliggjort, men desværre for Manchester United er der ikke meget godt nyt at hente.
Således er det kun David de Gea, som har klaret skærene. Efter endnu en imponerende sæson er han en af i alt fem målmænd, som Vincente del Bosque har udtaget til sin foreløbige bruttotrup, formentlig som førstevalget foran Iker Casillas og Kiko Casilla.
Til gengæld har den store konkurrence om pladserne gjort, at del Bosque har måttet se bort fra Juan Mata, som ellers har været med i truppen til både EM i 2012 og VM i 2014.
Juan Mata har spillet i alt 40 kampe for det spanske landshold og scoret 11 mål. Den tidligere Champions League, Europa League og europamester kom til United i januar 2014.
Den nye udebanetrøje er kommet – Se den her!
Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.