Mourinho: Fansene kan afgøre det

José Mourinho har forud for opgøret imod Manchester City fortalt spillerne, at de skal fokusere på dem selv og vise deres identitet.

Old Trafford vil være stedet, hvor det første møde imellem Manchester United og Manchester City vil blive udspillet. Netop det, at kampen bliver spillet på hjemmebane, mener José Mourinho kan have en stor indflydelse.

– Jeg håber, at vi kommer til at være 11 mod 11 på banen, men på tilskuerpladserne kan det være 70.000 imod 3000-4000. Så når det handler om support, bør vi vinde med længder, udtaler Mourinho i et eksklusivt interview med MUTV.

– Det var ikke et derby mod Southampton. Det var en kamp imellem en klub fra Manchester og en klub fra det sydlige England, og støtten var fantastisk. Entusiasmen og forholdet imellem holdet og fansene var fantastisk.

Ligesom fansene fokuserer på holdet, mener Mourinho at spillerne bør gøre det samme.

– Spillerne skal fokusere på vores identitet. Det handler om, hvad vi er. Vi skal forsøge at være os i alle kampe. Vi er vigtigere end vores modstandere. Den måde vi spiller på er meget vigtigere end, hvordan vores modstandere spillere. Vi skal fokusere på os selv.

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

Optakt: Manchester United - Manchester City

Næste artikel

Carrick: En sejr er vigtig for resten af sæsonen

ANNONCE