– Pogba har brug for tid

José Mourinho sender en stikpille ud til de medier, der ifølge ham, skifter mening som vinden blæser, når snakken falder på Paul Pogba.

I dagens 4-1 sejr over Fenerbahce tog Paul Pogba det første straffespark, hvorefter landsmanden Anthony Martial fik lov til at sparke det næste.

– Den første straffesparksskytte var Paul [Pogba, red.]. Vi tog den beslutning, men måske ønskede han ikke at sparke igen, udtaler Jose Mourinho til BBC.

– Vi giver andre end vores faste straffesparksskytte lov til at sparke.

Paul Pogba er siden sit skifte til Manchester United blevet heftigt kritiseret i medierne. Mourinho mener dog, at Pogba skal have tid til at tilvænne sig ligaen.

– For to dage siden var han den værste spiller i Premier League, og 48 timer efter er han fænomenal.

– Han har brug for tid. Jeg var i Italien. Jeg kender italiensk fodbold. Jeg forventede ikke, at Pogba ville levere fra start, når han kommer tilbage efter at have været i Italien i fire eller fem år. Han har brug for tid.

Næste mulighed for at se Pogba i aktion er mod Chelsea på Stamford Bridge søndag kl. 17.00.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Mourinho: En vigtig sejr

Næste artikel

Fosu-Mensah: Det har været en god uge

ANNONCE