Manchester Uniteds kollaps i de døende sekunder mod Leicester efterlod José Mourinho i et farligt humør.
På pressemødet efter kampen langede han først ud efter en række spillere på sit eget hold, som han kaldte “barnagtige”. Derefter blev han vrissen, da en journalist spurgte ind til hans beslutning om at gøre Paul Pogba til anfører i Antonio Valencias fravær.
– Tror du, jeg vil tale om det nu? Om anføreren, om Paul og Paul og om vores kaptajn? Har du flere spørgsmål om kampen?” svarede Mourinho ifølge Unibet.com.
Da journalisten blev ved med at presse på for et svar, rejste Mourinho sig og afsluttede pressemødet.
– Det er ikke en måde (at stille spørgsmål på, red.). Glædelig jul.
remiset mod Leicester betyder, at Manchester City nu har slået et hul på 13 point ned til United. På tredjepladsen er fortsat Chelsea med tre point op til United.