Ferguson ændrer CL-holdning på et år

Sir Alex Ferguson var for et år siden klar til at lave meget få ændringer på holdet, da Manchester United skulle møde Stuttgart i gruppespillets sidste…

Sir Alex Ferguson var for et år siden klar til at lave meget få ændringer på holdet, da Manchester United skulle møde Stuttgart i gruppespillets sidste kamp i Champions League.

Med en sejr ville United nemlig ende på førstepladsen og dermed få en – på papiret – lettere modstander i ottendelsfinalen.
Samme situation har vi så nu, men denne gang varsler Ferguson mange ændringer.

“Ende på første- eller andenpladsen gør ingen forskel. Det er en svær beslutning. Jeg vil helt sikkert lave ændringer i den sidste kamp og sætte nogle spillere ind som trænger til kamptræning,” udtalte Sir Alex Ferguson i går til engelske medier efter United havde sikret sig kvalifikation til ottendedelsfinalerne.

Sidste år spillede United i noget nær den stærkeste holdopstilling for at sikre sig førstepladsen i gruppen, og dermed være møde det næstbedste hold i en af de øvrige grupper i 2. runde.
United vandt kampen over tyskerne og fik dermed førstepladsen, men røg så ud til FC Porto, da ottendedelsfinalerne endelig skulle spilles.

Forrige artikel

Var det skæbnen?

Næste artikel

United interesseret i 17-årig belgier

ANNONCE