Stoke venter i Youth Cup

United har stolte traditioner i de unges udgave af FA Cuppen, som man senest vandt for to år siden med finalesejr over Middlesbrough. Sidste år var det…

United har stolte traditioner i de unges udgave af FA Cuppen, som man senest vandt for to år siden med finalesejr over Middlesbrough.

Sidste år var det dog farvel for de unge Old Trafford-drenge i kvartfinalen mod Blackburn, men nu er det ved at være tid til forhåbentlig at hente den eftertragtede pokal hjem til Manchester igen – første opgave hedder Stoke City hjemme i Altrincham torsdag d. 16. december i 3. runde.

Man må derfor håbe, at det går noget bedre for Francisco Filhos mandskab, end det gjorde, da United og Stoke sidst tørnede sammen tidligere på efteråret. Her formåede Stoke nemlig at vende 1-3 til en 4-3-sejr på de sidste 20 minutter.

Det kan ydermere fortælles, at reservernes møde med Leeds i Premier Reserve League d. 25. januar 2005 er rykket. Den spilles nu istedet to dage senere, torsdag d. 27. januar.

Forrige artikel

Heinze er sluppet for skideballe

Næste artikel

Carroll: Fejlen må ikke påvirke mig

ANNONCE