Rashford takker bolden for sit fremragende frispark

Marcus Rashford uddeler en stor del af æren af hans flotte frisparksmål til han de bolde, der blev spillet med under aftenens kamp.

Når professionelle fodboldspillere har scoret et flot mål, de bliver spurgt til af journalister efter kampen, takker de mange forskellige ting, såsom dem selv, træneren, medspillerne, familien, den bedre halvdel og Gud, men sjældent er der dog nogen, der takker bolden.

Det er selvfølgelig lige på undtagelse af Marcus Rashford, der efter kampen blev spurgt ind til sit fantastiske frisparksmål, og hvad det skyldtes. Det er nemlig de bolde, der har trænet og spillet med i denne uge, der fortjener en stor del af æren.

– Ærligt talt, er det på grund af boldene. Vi har trænet med dem op til kampen, og når man sparker til dem, flyver de atypisk i luften og kan ende hvor som helst. Heldigvis endte bolden i krydset i aften. I dag var en positiv dag, siger Marcus Rashford.

Frisparksmålet til 2-1 var dog ikke det eneste dødboldsmål, han fik scoret. Han scorede nemlig også på straffespark til 1-0, hvilket er en disciplin, der har været meget omdiskuteret i denne sæson, da Manchester United har brændt flere straffespark end de har scoret. Hovedpersonen selv var også glad for at kunne få sat bolden i kassen her.

– Det handler om at træde frem og tage ansvaret, når man får straffesparket, og så handler det om at være rolig, og det var jeg heldigvis i dag. Det mål gjorde kampen lidt nemmere for os, men det var det andet mål (frisparksmålet, red.), der lukkede kampen for os.

Kampen i dag var Uniteds fjerde ubesejrede kamp i træk, hvor man har vundet de seneste tre. Det er positive vinde, der flyver over Old Trafford for tiden, men det er bestemt ikke længe siden, der har været krisetilstande i Manchester United. Det står også Marcus Rashford nært.

– Vi har været i en hård periode, og den arbejder vi stadig på at komme igennem, og den eneste måde at gøre det på, er at kæmpe sig igennem det. Fokuspunktet for os er forbedringen og udviklingen, og vi bliver helt klart bedre. Sæsonenstarten var ikke som vi forventede, men vi er nødt til at komme igennem det og vende det til sejre.

Rashford og resten af United-holdet skal forsøge at udbygge sejrsstimen i den kommende weekend, hvor man lørdag rejser til Englands sydkyst for at møde AFC Bournemouth i Premier League.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Spillerkarakterer: McTominay i topform

Næste artikel

Solskjær: Det her er Manchester United

ANNONCE