Spillerkarakterer: McTominay i topform

Selvom Marcus Rashford scorede begge mål i sejren over Chelsea, får Scott McTominay titlen som kampens spiller efter en imponerende indsats på den centrale midtbane.

På OldTrafford.dk giver vi i denne sæson spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt

2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre

3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner

4 – Den middelmådige indsats – Dog mere negativ end positiv

5 – Den middelmådige indsats

6 – Den middelmådige indsats – Dog mere positiv end negativ

7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt

8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner 

9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.

10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

Sergio Romero – 5

Argentineren havde stort set intet at lave, da Chelsea blev ved med at sparke forbi mål. Romero kunne dog ikke gøre det store ved Batshuayis udligning.

Aaron Wan-Bissaka – 7

Sammen med hele forsvaret var Wan-Bissaka igen solid i bagkæden. Chelsea-offensiven kom meget sjældent over kanterne, og det kan vi blandt andet takke Wan-Bissaka for.

Victor Lindelöf – 7 (Udskiftet efter 66 minutter)

Indtil han blev skiftet ud, var han solid i bagkæden og fordelte også spillet fint i de perioder, hvor United var mest på bolden.

Harry Maguire – 7

Som den centrale mand i femmandsforsvaret fortjener Maguire stor kredit for, at Chelsea sjældent blev farlige. Solid indsats af forsvarslederen, der endnu engang bar anførerbindet.

Marcos Rojo – 6

Spillede i store træk en rigtig god kamp, men så noget svag ud ved Chelseas scoring, hvor han kunne have gjort mere for at blokere forsøget.

Brandon Williams – 7

Endnu en flot kamp af unge Brandon Williams, der vel er Uniteds bedste venstreback for tiden? Spillede overfor Callum Hodson-Odoi og var kun i problemer enkelte gange.

Scott McTominay – 8 (Kampens spiller)

McTominay leverede endnu en toppræstation, hvor han konstant kom i vejen for Chelsea-angreb og fordelte spillet flot. Virker mere og mere som en lederskikkelse på United-holdet.

Fred – 6

Var knap så iøjnefaldende som McTominay, men fordelte spillet godt for det meste. Var stærk i perioden, før United kæmpede sig tilbage på 2-1.

Daniel James – 6

Var ikke meget på bolden, men havde flere fine aktioner. Brød igennem i højresiden, da han vandt det straffespark, der sikrede United føringen i første halvleg.

Jesse Lingard – 5 (Udskiftet efter 67 minutter)

Lingard var den mindst synlige offensivspiller for United og havde ikke meget held med sine offensive aktioner.

Marcus Rashford – 8 (Udskiftet efter 80 minutter)

Med to mål var Rashford en vigtig brik i sejren over Chelsea. Stærkt at tage straffesparket og score efter afbrænderen i weekenden og 2-1-målet var høj, høj klasse.

Indskiftere:

Anthony Martial – 6 (Indskiftet efter 66 minutter)

Franskmanden var med til at tippe kampen tilbage i Uniteds hænder, og det var tydeligt, at Chelsea-forsvaret havde respekt for ham.

Andreas Pereira – 6 (Indskiftet efter 67 minutter)

Ligesom Martial var Pereira stærk på bolden efter sin indskiftning og var med til at vende kampen for United.

Ashley Young – Udenfor bedømmelse (Indskiftet efter 80 minutter)

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Rashfords drømmemål sendte United videre

Næste artikel

Rashford takker bolden for sit fremragende frispark

ANNONCE