Det unge kuld var ikke langt fra at løbe væk med en sejr i dag. Der var både gode og mindre gode takter at spotte, men i sidste ende blev et par naive fejl straffet, som det oftest sker på professionelt niveau.
Det er der klart noget læringspotentiale i for mange af de spillere der var i aktion på den store scene i dag. Jesse Lingard var udover Lee Grant alderspræsident for United i dag, og han fremhæver at det er et stor begivenhed for United som akademiklub:
– Det er stort for Manchester Uniteds ungdom. United har altid handlet om bringe akademispillere frem, og der var rigelig med debuter i dag. Det er ikke et nemt sted at spille, de havde en fordel med fansene der bakkede dem op, men alle havde en god mentalitet og vi holdt sammen hele vejen.
Lingard kommenterer også på at der var -15 grader celsius under kampen i det nordlige Kasakhstan, der blev spillet på kunstgræs:
– Det var en anderledes oplevelse for alle derude, at vænne sig til kulden. Det er et anderledes miljø. Alle har skullet tilvænne sig det. Vi har trænet herovre for at vænne os til kunstgræsbanen. Det er hårdt for knæene og ryggen at spille på, men jeg synes vi tilpassede os de godt.
Det var en ret god aften for Lingard, der udover at bære anførerbindet også fik også prikket hul på den byld der udgjorde hans manglende målscoring siden januar:
– Det er altid godt at få scoret igen og få den selvtillid. Vi dominerede spillet i første halvleg, men i anden halvleg kunne vi godt have håndteret kampen bedre. Men som jeg siger, ting sker i fodbold.
Jesse Lingard postede på Twitter efter kampen disse ord om at bære anførerbindet for første gang:
– I aftes gik en drengedrøm i opfyldelse. At være anfører for United har været en livslang drøm siden jeg kom til klubben som 9-årig. Manchester er min by, Manchester United er min klub. Jeg er beæret over at bære armbåndet og lede dette unge hold.
Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.