Athletic: Solskjærs job er ikke truet

Et nederlag mod Everton vil ikke få United-ledelsen til at sige tak for nu til Solskjær, lyder det fra The Athletic.

Ole Gunnar Solskjærs job er ikke truet, selv hvis United løber ind i det tredje nederlag i streg på lørdag mod topholdet Everton. Det skriver Laurie Whitwell fra The Athletic torsdag aften.

Historien kommer, efter flere medier har citeret lokalmediet Manchester Evening News for at vide, at United har forhørt sig hos den tidligere Tottenham-manager Mauricio Pochettino.

Men det afviser Laurie Whitwell altså.

– Ledelsen føler, at Solskjær gjorde et godt arbejde sidste sæson, hvor han guidede klubben til tredjepladsen i ligaen og i tre semifinaler, og de støtter fortsat hans ledelse, skriver journalisten.

Udover det er der ifølge Laurie Whitwell en følelse af, at den norske manager fortjener muligheden for at sætte tingene på plads, og det skulle resultaterne mod Paris Saint-Germain og RB Leipzig bakke op omkring.

Det store fokus på Solskjærs jobsikkerhed er blusset gevaldigt op efter gårsdagens nederlag mod Istanbul Basaksehir, hvor især måden holdet indkasserede to mål på var pinlig.

Mandag aften udtalte Mauricio Pochettino, der har gået ledig siden sin fyring i Tottenham Hotspur for godt et år siden, at han er klar til igen at træne et Premier League-hold.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Ancelotti anerkender Everton-fordel forud for United-besøg

Næste artikel

Podcast: Dobbelt nederlag, trænerspekulationer og Everton-optakt

ANNONCE