Dagens rygter: Downing, Kameni og Solari

Således bliver to gammelkendte navne endnu engang sat i forbindelse med United, mens en en tredje er på vej til Anfield. Første mand, der måske gør…

Således bliver to gammelkendte navne endnu engang sat i forbindelse med United, mens en en tredje er på vej til Anfield.

Første mand, der måske gør karriere i United-dress allerede inden januars udgang, er Middlesbroughs store venstrekantshåb Stewart Downing. Downing interesserer Sir Alex Ferguson voldsomt, og da Middlesbrough nu har meldt interesse for Eric Djemba-Djemba, håber United at kunne få en byttehandel istand i løbet af den kommende uge. Det melder Sunday Express.

Espanyol-keeper Carlos Kameni er også en mand, som Sir Alex Ferguson tidligere har været fyr og flamme for at hente til Old Trafford. Og det er han nu igen, i hvert fald udtaler afrikaneren til spansk presse, at han er overrasket over, at Fergie nu igen melder interesse for ham.

Endelig kan Real Madrids Santiago Solari efter lang tids flirt med United måske vælge at tage til Anfield i stedet. Liverpool har i hvert fald ifølge Daily Star on Sunday givet den argentinske kantspiller, der er transferfri til sommer, et tilbud. De frister med, at han grundet de mange spansktalende spillere på Anfield vil have mindre problemer med at falde til dér, end han vil have det, hvis han vælger at lade sig overtale af Sir Alex til et United-skifte.

Forrige artikel

Fergie motiverede Ferdinand

Næste artikel

Saha: Vi kan give Chelsea et knæk

ANNONCE